AsKEB H.EBBE1). 233 V Fabrik- og grube(l1–ift.*’ I Asker er der 1 fyrstikfabrik ved Heggedal med 230 arbeidere, anlagt i 1884, 1 metalkapselfabrik ved Bondibro med 37 arbeidere, anlagt i 1884, 1 k“ “ -§æ-tre med 29 arbeidere, anlagt i 1888nog 1 mølle og høv1eri ved em. med 2 arbeidere, anlagt i 1882. Der er desuden 5 mindre sagbrug og 3 mindre møllebrug. En dampsag, der før laa i Asker, er flyttet fra distriktet. Der er endvidere 7 isbru i herredet: DalenS, Løkenes, YggeSets, Skjærets. Arnestads. B1eikers samt Syverstads. De fire førstnævnte producerer tilsammen 12 20O tons is. Hvor meget de andre producerer, vides ikke. C Grubedrift findes nu ikke i herredet. „Tidligere laa her
i det sydvestlige af herredet i nærheden
af grænsen mod Lier og Røken. Det blev paabegyndt i 1697 af generalauditør Frants Henrik Schade. Efter en tids forløb faldt det imidlertid tilbage til kronen og laa da øde; men i 1719 fik eierinden af Bærums verk, Herman Kreftings enke, bevilling til at bruge verket med de samme p1Þ–ivilegier, som Schade havde havt. I 1745 Solgte hun halvdelen i verket til sin datter, enke efter Andreas Valeur, paa det vilkaar, at verket Skulde forSyneS med malm fra Bærums Verks gruber. Ved skiftet efter Herman Kref- tings enke i 1766 blev Overenskomsten nærmere ordnet Saadan, at Dikkemarks Verks eier mod en vis godtgiøre1se pr. td. skulde have en trediedel af den malm, Som Bærums Verks eier lod bryde, dog ikke over 2000 tdr. aarlig. I 1778 solgte Valeurs enke verket til justitsraad H. H. Scheel for 57 500 rdlr., og da Scheel havde gjort opbud, blev eiendommen i 1790 udlagt til cancelliraad Aug. Thams, som derefter kom i proces med Bærums Verks eier om malmrettigheden, hvilken han imidlertid tabte ved høiesteretsdom, der blev afsagt .iC..heg;(nde.l§§m„„a.f.dstte-aarh1md-?ede. I 180ð blev verket ved eksekutionSforretning udlagt til Cramer St Sønners bo i Kjøbenhavn og derefter ved“ auktion af 27de febr. 1811 solgt til kaptein Ludvig Mariboe. rk t S ’ “ “ -sj.d.e.n sagen mod Bærums verks eier tabtes ved høieSteretsdom. I Asker har der ogsaa været kobbergruber i Hauermarken og i Solbergmarken under VardeaaSen. De dreves i midten af forrige aarhundrede under Kongs kobberverk i Lier. Malmen indeholdt ogsaa vismuth. I Asker herred dreves tjdClLgeJ;eHka.lkhnænding i stor udstræk- ning. I Asker og “Bærum skal der i 1835 have været 39 kalk- brænderier i drift. Baade Akershus og Kristianssands stifter fik sin væsentligste kalkforsyning herfra. Der-udskibedes ogsaa en del til Danmark og Sverige. Paa Brøn11øen‘ffff‘V og Langaaren var de betydeligste ka1kbrud. Allerede i midten af det 17de aarhundrede - -X“ Da opgaver over fabrikdrift for det sidste femaar“ikke har været at opdrive for Askers vedkommende, er opgaverne for 1886–90 lagt til gi-und. W Paa Brønnøen har der æret kalkbrænderi lige il det sidste. Brænderiet . har dog ikke været i ift i de seneste 6 a 7 r. -Z
