FET HEBBEn. 221 Fabrik- og grubedrift. Der findes ved Nerdrumstranden 1 dampSag med 52 arbeidere, anlagt i 1887. Ved Varaaen er der 1 træsliberi med 24 arbeidere, anlagt i 1878. Det drives 32 uger af aaret. Ved Skjatvet ligger 1 sag med 11 arbeidere, i drift 12 uger af1 aaret, anlagt i 186(), og 1 mølle med 2 arbeidere, i drift 32 uger, anlagt i 1848. Ved Gan findes der et sagbrug med 7ð arbeidere, anlagt i 1882. Det er i drift 22 uger af aaret. Ved Nordby er der et do. med 21 arbeidere. Det er i drift 21 uger. Her var der Sagbrug allerede i begyndelsen af dette aarhun- drede og maaske før. Tidligere var der et sagbrug ved Narve- stad, der blev nedlagt 1895. Et do. paa Midskog har ikke været idrift siden 1889 og en dampsag paa Varaa har ikke væreti drift Siden 1895. I første halvdel af aarhundredet var der 47 sage i Fet. Allerede i første halvdel af forrige aarhundrede (1743) var der 33. Grubedrift findes ikke i herredet. I herredet er der en sort lerskifer. Ved gaarden Tc-igen iRælingen Sogn begyndte en mand, der var hjemkommen fra Amerika, en grubedrift i den tanke, at skiferen – der sværter af – var kul. Han satte de penge, han havde tjent i Amerika, overstyr paa denne drift og maatte stanse. For et par aar siden blev den frugtesløse drift gjenoptaget af et par andre af egnens fo1k. Gruben var den gang naaet 15 m. ned. De troede foruden kul ogsaa at have fundet guld i gruben. Det-“iormentlige guld bestod imidlertid kan af fine korn af sVovlkis. Sandsynligvis er de nu ophørt med sit ar eide. Af amtets storthings1nænd har ingen været fra Fet. i Topogr-afi. V Fet ligger rundt den nordlige del af Øieren. Det bestaar af et veldyrket, men meget kuperet bakkelandskab med dybe bække- leier begrænset af lave aaser. Paa sine steder er bakkerne i Fet og navnlig i Rælingen, ligesom paa sine steder i den tilgrænsende bygd Enebak, saa bratte, at de ikke kan pløies, da jorden raser ud under pløiningen. Paa østsiden af Øieren ligger bebyggelsen paa flere steder et stykke fra vandet, adski1t fra dette ved skog- bevoksede bergknauser og smaa aaser. ØSteraaens dalføre trænger her op i sydostlig retning som en meget dyb dal mellem aaser og bratte jordbakker. I det nordlige er Øieren opfyldt af lave nes og øer, der hyppig er oversvømmet under flommen. Der er en rig løvvegetation, navnlig i det nordlige af Fet. Reiser man ad den høitliggende vei øst for Øieren fra grænsen af Smaalenene gjennem Enebak og Fet til Fet kirke, faar man en glimrende udsigt over Øieren, Trøgstad iSmaalenene, Enebak, Fet, Ræ1ingen, Skedsmo og Nittedalens sletter. Ogsaa fra veien vest for Øieren faar man et ypperligt over- blik over Fet, Enebak. Gjerdrum, Skedsmo og tildels Nitt.eda1en. Mj ø sj øen i aaspartiet øst for Fet, paa grænsen af Høland, er et ensomt fieldvand omgivet af pragtfu1d skog. Fra dette vand trænger Mjødalen og
