BNEBAK HERHE1). 213 “ Folkemængdens bevægelse. Ifølge prof. .åSCl16h011gS bereg- ninger udgjorde folkemængden i Enebak: I 166Ö . . . 12CK)indb „ 1769 . . . 2286 „ „ 18o1 Var den 2611 „ „ 18lð . . . . 2432 „ „ 1s2Ö . 29v4 „ „ 1s4Ö . 3282 „ „ 1soÖ . 8991 „ „ 1sTÖ . 3853 „ „ 189O . . . 32Öð „ Fab1Vik- og grube(lrif1. I Enebak er der 1 Sagbrug ved Sagstuen, som er i drift 17 uger om aaret, med 6 arbeidere, og 1 do. ved Rausjø. der er i drift 2O uger om aaret, med 5 arbeidere. Begge er fra gammel tid. “ I herredet blev der i 1866 paa gaarden Eikeberg anlagt en fyrstikfabrik, der blev nedlagt i 1887, ogi 1888 en celluloSefabrik, der brændte i 185)3 og ikke vil blive gjenopført. Paa samme Sted dreves der ligeledes i seksti- og syttiaarene Sagbrug, teglverk, en træoljefabrik og mekanisk verkSted. ‘ Nu findes der kun nogle faa smaasa e i herredet; men i begyndelsen Ýaf aarhundredet var der ifølge en artikel a§ sogneprest Aas i 1BudstikkenC for 1818 en mængde – vistnok betydelige – sagbrug sammesteds I Præste- mens vasdrag var der 12, i Flatebyelvens 7, iRausjøe1vens 2, i Nordby- elvens 1, i Vestbye1vens 8 og i Vikselvens 2, tilsammen 27. 9 a 1O af disse sage furneredes fra herredets egne skoge. De øvrige fik sit tømmer fra 0plandet. Grubedrift findes ikke i herredet; der har heller ikke tid- ligere været nogen. Af amtets stortl1ingsmænd har ingen været fra Enebak. Topografi. Den største del af Enebak ligger paa vestsiden- af Øieren, en mindre del paa østsiden. Den del, der ligger paa vestsiden, danner i sit nordligste parti en terrasSe, der særlig omkring Ene- bak kirke har slettekarakter. Fladerne er dog hist og her afbrudt af smaa, skogbevoksede bergknauser. Landskabet er ivest begrænset af middelshøie fje1de, hvor der staar smukke, skogbevoksede koller som forposter for de bagenfor liggende aaser. Længere syd, navnlig omkring Præsteaaen og dens bielve, er landskabet gjennemfuret af talrige, dybe dale mellem meget bratte lerbakker. Fra Enebak kirke trænger Børterelvens. dalføre op i nord- vest1ig retning. Det er en trang og meget kuperet og bakket dal begrænset af talrige smukke, skogbevoksede ko1ler. Børtervandet selv“er et fjeldvand. Det er ganske smalt, men meget langt og
