Y HøI;AN1) HEBBE1). 201 Hungersnøden i 1741 og 42 rasede voldsomt i Høland. I 1741 var antallet af fødte 96 og af døde 103. I 1742 var antallet af fødte 47 og.af døde 359. “ Fabrik- og grubedri1’t. I Høland er der 1 mølle paa Lars- braaten med 2 arbeidere,“ fra gammel tid af, samt ved Fosser 1 do. med 2 arbeidere, fra umindelige tider. Den første af disse indretninger er kun igang 32 uger af aaret. Der findes desuden en stor mængde af ganske smaa møller og sagbrug og et lidet teglverk, et lidet farveri og et lidet frørenseri i herredet. I begyndelsen af aarhundredet var her 5 teglverker. I 1813 blev der paa Eid af kaptein Ludvig Mariboe anlagt et glasverk, der i 1816 beskjæftigede 105 mennesker. I 1818 var driften -allerede ophørt. I 1840 blev der i Setskogen bygget en spiger- hammer. Den sysselsatte 6 arbeidere. Den ophørte efter et Snes aar. t . I slutningen af femtiaa1–ene anlagdes et bomuldsvæveri i Høland. Driften stansede efter nogle aar. Grubedr“ift findes nu ikke i herredet. I Eidsfjeldet paa Set- skogen opdagedes i 1760 et jernmalmleie. Stiftamtmand i Kristi- ania, Storm, fik i den anledning i 1763 privilegier paa anlæg af et jernVerk, som kaldtes Sittens jernverk. Men uagtet Storm havde bygget en masovn paa gaarden Eid, kom verket aldrig igang-. Af malmen, der fandtes paa gaardene Kinnestads, Hvervens, Bunes’s og Aamots grund, blev senere en del ført til Eidsvolds jernverk og smeltet der. “ I slutningen af firtiaarene var der paa SetSkogen et lidet klæberstensbrud. Driften stansede efter faa aar. Her findes ogsaa en talkskifer, der i ældre tider har været brugt til forarbeidelse af gryder og kar. Kiselsten, Som isin tid benyttedes til glasverket, findesi herredet. Af amtets Storthingsmænd har følgende været fra Høland: Gaardbruger C. Ghristensen Kollerud, der repræsen- terede amtet under rigsforsamlingen paa Eidsvold. Gardbruger Christian HanSen Vennemoe, der repræsen- terede amtet i 1868–69, 71–-73 og 74–-76. ’I’opografi. Løken hovedsogn er en temmelig bred dal mellem lave, ensformige aaser. I det nordligste parti af dalen er bunden flad Og for størstedelen opfyldt af Birkelangen sjø og dens fortsættelse Botner- og Autner-Sjøerne. Langs vestsiden af Birkelangen er der -dyrkede strande. Langs østSiden er bebyggelSen spredt, idet aaserne dels falder lige ned i sjøen, dels sender skogbevoksede
