Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/202

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

URSxoG I–IERRED. 197 -Her-paa svarer frelseren meget respektfuldt: »Ja, velbaarne hr. oberstløitnant xHeyerdahl af første akershusiske regiment, jeg elsker dig.x Hoggrum. Skyld 53.ä8. To brug 30.o9 og 23.49. Toverud. Skyld 14.6ä, ét brug. Her skal endnu findes geværkugler i væggen siden krigens tid. Prestegaarden. Skyld 72.34. Heraf bruger presten 65.s2. “ Paa gaarden Berg, vest for prestegaarden, var der i 1745 et trækors, 1der skal have staaet som erindring om, at der her havde været et kapel. Et lignende kors skal noget før 1745 have været paa gaarden Finstad, nord for prestegaarden. Det skal ogsaa have staaet som minde om et gammelt kapel. En stenplade med runeindskrift fra 12te eller 18de aarhundrede, der rimeligvis har ligget over en grav, og som før tjente som bord i preste-

gaardens have, er nu paa universitetet.

Lomsnes. Skyld 30.–Z–:. Største brug 15.22. Var i 1594 en -fuldgaard. – Viggenes. Skyld 41.42, ét brug. – Var i 1594 en fuldgaard. I BIaker sogn. . (Blakar, flertalsord. Skreves i middelalderen Blaka sökn. Betyd- “mngen ukjendt). Blaker kirke er en bindingsverks kirke med 5O0 siddepladse, -opført i 1881. En ældre kirke bygget i 166O blev nedrevet i 1881. Den ældste kirke, der var viet til Laurentius, var opført før 1352 tog blev nedrevet før 1660. En kirkedør og en væglampe fra den -.i1881 nedtagne kirke findes i universitetets Samlinger. I 1732 .hang.der en liden meSseklokke i koret. A I nærheden af Blaker kirke var i sin tid eksercerplads. I nærheden ligger Blaker skanse. Den blev anlagt i 1683 1efter foranstaltning af feltmarskalk Wedel. Den var forsynet med Jordvolde og pallisader og havde besætning til 1697. Fra 1697 til 1712 laa den øde; men fik paanyt garnison i 1712. I 1763 eller 64 blev den atter forladt, og en kongl. resol. af 4de marts 1773, hvorefter den skulde istandsætteS, synes ikke at være bleven efter- kommet. I dens demolerede tilstand blev den opgivet af nord- mændene i 1808 og besat af svenskerne under oberst Mørner, der imidlertid efter kort tid atter rømte den. (Se under historie). I 1811 blev den atter istandsat. Den bestod da af et hovedverk med 5 bastioner og et par udenverker opførte af jord og besatte med pal1isader. Ligeoverfor paa Glommens vestside laa ogsaa et par batterier. Disse sidste blev efter en armébefaling af 17de febr. 1815 sløifede. Hovedskansen blev sløifet efter kgl. befaling af 81te januar 1820. Der er nu kunreStergigjenggaf-xo-ld-e-no. En del af bygningerne, blandt andet etDkrV1ídÎ:taarn, er endnu tilbage. .Skansen ligger paa en høide med bratte bakker mod Glommen. Gaarde fra nord mod syd. Toreid. Skyld 53.ä4. Største brug 16.71– Var i 1594 en fuldgaard.