URSKOG HERRED. “ 191 Antallet af fattig-understøttede udgjorde i 1892 165. FOIkemæng-dens beVægelse. Ifølge prof. Aschehougs bereg- ninger udgjorde folkemængden: I 1665 . . . 920 indb. „ 1769 . . . 2347 „ „ 1801 var den 256O „ „ 1815 . . . 2385 „ „ 1825 . . . 2895 „ „ 1845 ., 8724 „ „ 1865 . . 4836 „ . „ 1875 . . 4398 „ . „ 1890. . . 3919 „ Fabrik- og g1“ubedrift. Paa Hellene i Blaker findes et gar- veri med 3 arbeidere, gammelt. Der findes endvidere 3 dampSage med høvlerier i her1edet, l1enholdsvis paa Hoggrum, Haneborg og Holmehagen, 5 a 6 arbeidere hver. De er kun i drift 8 uger af aaret. De to sidste brug er anlagt i 1876. Der findes desuden 1teglverk paa Rud med 5 arbeidere, anlagt i 1865. Det drives kun 16 uger af aaret, 1 do. paa Præsterud med 5 arbeidere, fra gammel tid. Drives kun 16“ uger. –1 garveri paa Lier med 2 arbeidere, anlagt i 1873 og 1 paa Skukstad med 2 do., anlagt i 1875, samt l farveri sammesteds med 1 arbeider, anlagt i 1886. Desuden findes der 6 mindre møllebrug og 5 mindre sage. Grubedrift findes ikke i herredet, og der l1ar, saavidt vides, heHer ikke været nogen før. Derimod dreves her i begyndelsen af. syttiaarene et klæberstensbrud. Det nedlagdes efter en kort tid. Klæbersten findes i GuldSmedaasen og maaske flere St-eder. Af amtetS s10rtl1i11gSmænd har følgende været fra Urskog: Vagtmester Anders Halvorsen Hanebo1–g, der repræsen- terede amteti 1821 og paa det overordentlige Storthing i 1822, Og som ligeledes mødte i ]818 som suppleant for BorchSenius. Sogneprest L. W. Schønheyder, der mødte i 1857 som suppleant for BorchSenius. Han var født i Haus. Topografi. B1aker Sogn er temmelig kuperet med høie og bratte bakker mod Glommen og gjennemfuret af flere elve- og bækkeleier. I det nordligste af lærredet mod grænSen af Nes falder Svastadhøgda med skogbevoksede ’skraaninger ned i Glommen. Østenfor denne aas staar B1aker ved Sloraelvens dalføre i forbindelse med Nes’s slettelandskab. Det er en bebygget og noksaa skogrig dal, hvor Slora rinder mellem lave bredder. Urskog hovedsogn er en meget bred dal mellem aaser, der, navnlig paa østsiden, paa sine steder er saa lave, at de ingen skarp begrænsning danner for dalen, som derved næsten faar slettekarakter.
