184 AKERSI–II’S Anm. der endvidere en lysekrone af messing, skjænket af Hans 0olbjørnSen og Dorthe Ernsdatter. Tæt søndenfor koret ligger en gravp1ade over Oolbjørn Torstensen, sogneprest i Sørum. Gaarde fra nord mod syd. Vest for Rømua. Refsum. Skyld 85.ää. Største brug 26.v9. Var i 1666 fogedgaard. p P “ i “ Her stod der fordum et kapel, der var opført før 1400 og nedrevet omkring 1598. Arteid. Skyld 30.8ä. To brug, 15.63 og 15.22. Var i 1594 en fuldgaard. Vilberg, øvre- og nedre. Skyld 64.29. Største brug 35.ao. Var i 1594 to fuldgaarde. Paa Vilherg er der et gravfelt, hvor der i første halvdel af aarhundre- det fandtes flere gravhauge; maaske der endnu findes nogle. v Asak, nordre og søndre. Skyld 62.85. De to største brug 20–95 og 16.ss. Var i 1594 to halvgaarde. V Her stod der fordum en kirke, opført før 1883. Nedrivelsestiden kjendes ikke. Hønsi. Skyld 31.03. Største brug 15.49. Var i 1594 en ful(lgaard. Nordli. Skyld 27.2o; ét brug. Mæli. Skyld 27.96. Største brug 12.3o. -Sør1i. Skyld 34.s.S. Største brug 10.s2. Var i 1594 tre fuldgaarde. Øst for Rømua. Skea. Skyld 27.Ö1. Største brug 6.46. Paa Skea stod fordum en æld amme1 træbygning uden vinduer og tættet med rødt o blaat klæde mellem 1afterne. Huset brugtes alleredei 1715 som høbod. l§et ik ud ved det store jordfald i 176§; Natten mellem 14(§e og 15de april“Ì1æ“vîftÉ“åi?“gl“ed“størstedelen af gaar- den Skeas jorder i en strækning af 900 m. længde og henved 600 m. bredde ud i Ho1bækken og derfra ud i Rømua, som den fyldte i en 1ængde af omtrent 5 km. Med iordstykket fulgte alle gaardens huse, 26 i tallet, og af folkene, hvis antal var 23, omkom de 16. Jordfaldet gjentog sig mellem 9de og 1Ode oktober, uden at der dog den gang g1k noget menneskeliv tilspilde. Da jordfa1det begyndte, mellem kl. 2 og 3 om natten, hørtes der et skrald som et tordenbrag. Man hørte ogsaa senerehen sterke skrald, fordi 1uften, som var indespærret i lermassen, sprængte –sig ud igjennem denne. Løren. Skyld 5–72. “ Største brug 2.87. Her gik der den 18de juni o 2den 3die 7de 18de samt 20de juli 1794 en række af Jfgteli §fed faldeue, blev, Rømua opfyldt med ler og sand 1 en ænZÍd“e af henve 9 km og 1 en høide af 19 m over laveste vandstand og tillige elvebredderne i en bredde af fra 60 til 150 m. Den udgaaede masse af ler og sand udgjorde paa det nærmeste 6 millioner m.3, og Rømua var fuldstændig opdæmmet fra 18de juni til 28de oktober. Ifølge en meddelelse fra generalveimester Ingier, der var øienvidne til katastrofen (Kra1t T.1p. stat. beskr. over Norge) »brast og sank “ordskorpen stykkeVis, men hævede sig igjen over 10 alen (6 m.) iluften og flød derefter i en masse 10 gange større end Sarpen og med alle de bevægelser – med bagevje O. s. V. - som vandet har.(
