SKEDSMO HERBE1). . 177 4) Fra- forrige vei tager der ved gaarden Hvam af en bygde- vei, der passerer jernbanelinien og støder sammen med vei 2 en km. øst for Strømmen station. 5) Fra vei 3 tager der straks øst for Hvam af en chausSé, der gaar østover til grænsen af Fet, hvor den fortsætter som vei 2 under dette herred. – 6) Fra vei 3 tager der straks vest for Korset af en bygde- vei, der gaar vestover til grænSen af Nittedalen, hvorpaa den fortsætter forbi Nittedalens kirke som vei 3 under dette herred. 7) Omtrent fra samme sted gaar der nordover en bygdevei til grænsen af Gjerdrum, hvorpaa den fortsætter som vei1 under dette herred. 8) Fra vei 5 tager der ved Kjellerho1e“n af en bygdevei, der gaar forbi Skedsmo kirke og Lersund station, hvorpaa den træder ind i Sørum, og fortsætter som vei 3 under dette herred. Leopold von Buch fortæller i sin »Reise durch Norwegen und Lapp- land«, der udkom l8l0, at en bonde havde kjøbt den daværende træbro over Lere1ven for 7000 rigsda1er (omtrent 14000 kr.). 9) Fra forrige vei tager ved Skedsmo kirke af to korte forbindelSesveie, der gaar henho1dsvis i sydveStlig og nordvestlig retning og støder sammen med vei 3. 10) Fra vei 8 tager der øst for Lersund af en kort bygdevei til gaarden ASak. – 1l) Fra vei 2 gaar der ved gaarden Løken af en bygdevei til Losby. Den sidste del af veien er dog nok endnu privat. Merkelige gaarde og steder. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 15 skyldmark eller mere. . I Skedsmo hovedsogn. (Skreves i ældre tider Skeiðsmöar sökn. Navnets første del er afledet af det endnu ofte brugte ord Skeið, der i denne anvendelse maa forklares af betydningen bane (Iøbe-, ride-, kjøre-bane) om steder, der frembyder et tilstrækkelig langt og fladt terrain til dette brug. Bygden kaldtes 1 middel alderen Gjoleið). Skedsmo kirke er en stenkirke med 732 siddepladSe, opført før 1325 og ombygget i 1861. I kirken findes en klokke med indskrift: 1S’te.fanus me .fecit (Stefanus har gjort mig) og en døbe- font af klæbersten, ganske lig en, der findes i Aas kirke; I 1775 fandtes i kirken et 1IZ2 m. høit træbi1lede, der rimeligvis skulde forestille St. 0laf. Gaarde øst for Lere1ven. – Asak, østre, veStre, øvre, nedre og mel1em. Skyld 83.o4 De to største brug 27.oä og 18.23. Var i 1594 fem fu1dgaarde. . Her stod fordum et k;æ;:l, Guðlei.fs Äsakrs kapel, en stenkirke indviet til St. Mikael, opført før 1 og brændt af lynilden før 1598. Akershus amt. 12
