SKEDSMO HEBBE1). 171 I femaaret 1841–45 tjentes der i Skedsmo omtrent 1O0 000 kr. aarlig ved kjørse1. I løbet af det følgende femaar aftog denne indtægt betydelig. Den trafik med t “ er fandt sted i vinter-maanederne, fgr Eidsvolds var eiendommelig i sit slags, og har nu intet s1 estykke i landet. Antallet af sage, hvorfra lasten eim førtes til Kristiania, udgjorde over 150, og der transporteredes antagelig omkring 50000 tylvter tømmer ad denne vei. Tømmeret var sjelden under 10 tom- mers top. Der var uger, da der kunde deltage over 8000 heste i kjørslen, og det skulde undertiden hænde, at slæderne rstod,i“en-uafbrudt række fra §rEgmmen t I KI“i§Þ„ian1R–; paa sine steder var rækken dol)belt. e æn te, at grosserer “Jako“b Meyer, der den ang var den største sag- brugseier i landet-,Þ dag aa dag kunde udbetale 60(§‘0 kr. i kjørerløn. I den bedste vintertid kunde (l)er for Jakob Meyers regning afskrives for 18O0 heste. I kjørslen deltog væsentlig folk fra Skedsmo, Aker, Sørum, Urskog, Nittedalen, Gjerdrum, Ullensaker, Nes, Hurdalen, Nannestad, Eidsvold, Hade- land æ Odalen. jørslen tog i regelen sin begyndelse ved midnatstider eller 1 à 2 timer tidligere, eftersom man allerede begyndte at modtage lasten i Kristiania kl. 4 om morgenen. At skaffe husrum til alle disse mennesker og heste var overordentlig vanskeligt, og der blev undertiden stuvet utroli mange sam- meni ét rum. Der var gaarde i Skedsmo, hvor man havde in§logeret indtil ’l() à 80 heste – paa gaarden Lillestrømmen skal der endog have været ind- kvarteret 150 – med tilhørende mandskaber. Naar tømmerkjørslen gik paa det travleste, var det næsten ufremkom- melig paa Strømsveien for andre reisende, og man var ikke sjelden udsat forat blive forulempet at tømmerkjørerne, naar disse var paa hjemveien og havde drukket mere b1–ændevin, end de taalte. . Af hin tids tømmertrafik findes der i Folkebladet for indeværende aar en livlig fremstilling af Trond Ryen, hvorfra nærværende oplysninger væsentlig er hentet. sb“ørnsen ha-r ogsaa givet en skildring af tømmertrafiken i sin fortælling Du an øæéí-11cä. Levevei. Af herredetS mandlige befolkning er 581 sysselsat med jordbrug og fædrift. Af disse er 238 selvstændige jordbrugere, leilændinger eller forpagtere. Af de øvrige er 56 husmænd. Sys- selsat med fabrikdrift er 635, med Smaaindustri ]3, med haand- verksdrift 222, med skogdrift og jagt 20 og med flødning 4. Af søfolk er der 4. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der 6 og af fattiglemmer m. v. 37. Af kvinderne er 134 sysselsatte med jordbrug og fædrift Af disse er 29 selvstændige gaardbrugere, leilændinger eller for- pagtere. Af de øvrige er 4 husmænd. Sysse1sat med fabrikdrift er 27, med Smaaindustri 69 og med haandverksdrift 6. Af rente- nister, kapitalister og godSeiere er der 12 og af fattiglemmer m. v. 41. DiSSentere. Der er 33 disSentere i herredet. Af disse er 4 reformerte, 1 romersk-katholsk, 6 methodister og 5 baptister. Ud- traadt af statskirken uden nærmere betegnelse af troessamfund er 4, Og 13 bekjender sig ikke til noget troessamfund. Heri-edets Samlede skyld udgjør 1949 mark 63 øre. Denne skyld er fordelt paa 113 gaardSnummere og 574 parceller. Z8:ɔZ”
