Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/173

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

168 AKERSHUS lam-. Myrer. Der findes et par myrer i dalen. Størst er myren mellem Gaustad og Bjertnes. Den kan kun passeres i tørre somre. Paa fjeldene er der talrige, men ikke store myrer. Størst er myrene paa vestfje1dene mod grænsen af Hadeland. Kommunikationer. 1) I ti1slutning til chaussé fra Kristi- ania gjennem Østre Aker gaar der fra grænsen af dette herred chaussé langs vestsiden af Nitelven. indtil den ved det gamle Hake- da1s jernverk gaar paa bro over elven og fortsætter langs dennes østre side til grænsen af Hadeland, hvorfra den gaar Videre forbi HareStuvand og ned til Jevnaker bygd. 2) Fra denne vei tager der ved gaarden Holum af en chaussé til grænsen af Skedsmo, hvor den fortsætter som vei 3 under dette herred. 3) Fra vei 1 tager der ligeoverfor Nittedal kirke af en bygdevei, der gaar forbi kirken til grænsen af Skedsmo, hvor- fra den fortsætter som vei 6 under dette herred. “ 4) Fra forrige vei tager der ved Nitte dal kirke af en bygde- vei, der gaar sydøst til Ramstad gaard paa grænsen af Skedsmo. 5) Fra vei 1 gaar der ved Bjertnes gaard af en kort bygde- vei til Spenningsby paa østsiden af Nitelven. t 6) Fra vei 1 tager der straks syd for gaarden Bliksrud af en bygdevei, der gaar forbi Hakedalens kirke, indtil den ved Hake- dalens jernverk atter forener sig med vei 1. 7) Fra HakedalenS verk gaar der en privat vei over aasen til Maridalen, hvor den støder Sammen med den rodelagte bygdevei paa nordsiden af Maridalsvandet. Veien., der i sin tid blev paa- begyndt af Peder Anker og afsluttet af grev Herman Wedel-JarlS– berg og kaldes greveveien, er fuldstændig kjørbar. Nordbanen skal efter planen følge langs østsiden af Mari- dalsVandet og komme ned i Hakedalen, hvorfra den skal fort- sætte til Hadeland. Merkelige gaarde og steder-. Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største brug udgjør 2O skyldmark eller mere. I NittedaIen Sogn (Skreves i middelalderen ZVi(judals sökn af elvenavnet .ZViØa). Nittedalens kirke er en tømmerkirke med 700 siddepladse, opført i 1869. Den ældste kirke, der var viet til St. Olaf, var en stenkirke, opført før 1304 og nedrevet i 1868. En klokke med indskriften Benedictus, som findes i den nuværende kirke, er en levning fra den ældre kirke. Gaarde fra syd mod nord. Øst for Nitelven. Holm, søndre og nordre. Skyld 57.21. Største brug 38.24– Var i 1594 to fuldgaarde. Nittedals prestegaard. Skyld 24.69ɔ bruges alt af presten. Blev prestegaard i 1774.