Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/170

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NITTEDALEN HERBE1). 165 I Z665 ......... 652indb. „ 1769 ..... . 1350 „ „ Z801 var den . . . 1458 „ „ Z815 .... . 1521 „ „ 1825 . . . . 1693 „ „ Z845 . . 2168 „ „ Z865 . . 2568 „ „ 1875 . . 2462 „ „ 1890 . . . ..... 2438 „ Fabrik- og grubedrift. Ved Bjertnes er der en hegtefabrik med 12 arbeidere, anlagt i 1864. Ved Gran er der et krudtverk med 22 arbeidere, anlagti 1883. Ved RøtneS er der en mølle med 2 arbeide1“e, anlagt i 1857. Ved Nes er der en mølle med 3 arbeidere. Den er fra gammel tid. Ved Buraas er der desuden en Hden sag. En fyrstikfabrik, der laa ved Markerud, anlagti 1865, og som i 1890 beskjæftigede 178 arbeidere, er nedlagt i løbet af de sidste 5 aar, ligesaa en sag med høvleri, som laa ved Røtnes, og som beskjæftigede 5 arbeidere. Bergverksdrift findes for tiden ikke i herredet. Tidligere var her et jernverk øverst i Hakeda1en. Dette verk skal være d jml§LId0t. og har ifølge en erklæring af berghaupt- mand uitfeldt været drevet baade under statholder Munck straks efter 1550 og under statholder Jørgen Friis i begyndelsen af det 17de aarhundrede.’Þ Det hed opri-nd’eli ÄHadelan“ds “e-1;nverk2 fordi dets vigtigste gruber laa paa “Ë5delandΧ–I62Íltil 16íËi blev det gjen- optaget og dreves da for kongelig regning. Der arbeidede den gang 14 mand ved Verket. Fra 1624 blev det i nogen tid drevet af et under 25de oktober s. a. priviligeret selskab. Driften instilledes dog efter nogen tid, og verket laa nede i 60 aar til 1697, da det gjenoptoges af et interessentskab bestaaende af Georg von Schlan- busch, Cornelius Blomme, Niels Larsen Solgaard og Lars Robsahm. Denne sidste blev eneeier i 1700. Efter hans død overtog enken Verket. I 1731 kjøbte kommerceraad James Colletts enke som pantekreditor verket efter Robsahms enke ved offentlig auktion. Hun bortforpagtede det til hande1shuset Collett St Leuch. Da hun var død i 174–5, blev verket solgt til kammerraad Hans Sverdrup, Og efter ham til hans enke, hvorpaa sønnen, slotsprest Bernt Sverdrup, blev eier.– Han solgte det i 1772 til Jens Moss. Men da masovn, damme m. v. udgik ved vandflom det følgende aar, for- faldt det ganske, og Moss solgte det endelig i 1798 med omliggende gaarde og skoge m. v. for 84 000 rdr. til kammerherre Bernt Anker. Denne bragte verketi opkomst, og det dreves senere paa det af ham oprettede fideicommises regning. indtil det kom i Statsminister Peder Ankers eie og fra ham i 1824 til grev Herman Wedel- C Se Briinnich: Historiske efterretninger om Norges bjergverker.