NES HEBBE1). . 155 Brustad. Skyld 40.12. ét brug, Var i 1594 en fuldgaard. Rakkestad. Skyld 2(i.23ǫ et brug. Var i1594 en fuldgaard. Her gik der et jordfald den 6te juni 181O. Det tilstoppede elven saa sterkt, at man maatte udkommandere militær for at være behjælpe1ig med atter at skaffe den sit gamle løb. Rommen. Skyld 2l.82, ét brug, kapellangaard. Var i 1594 en fuldgaard. “ p G Nes prestegaard (Disen). Skyld 40–41ɔ der alt bruges af presten. Til prestegaarden hører omtrent 2 km.2 skog til værdi 215 O00 kr. Staten eier desuden et par andre Skoge iherredet, der tilsammen har omtrent samme værdi og udstrækning. v Den tange mellem Vormen og Glommen, hvorpaa Nes prestegaard og kirke liggler, har altid været udsat or ødelæggende jordfald. Allerede idet l6de aar undrede omtaler biskop Jens Nielssøn i sine optegnelser tvende Jordfald i nærheden af Nes kirke. I begyndelsen af det 17de aarhundrede gik næsten hele prestegaarden ud. Den blev herved saa me et formindsket og laa saa udsat for fortsat ødelæggelse, at den nuværende prestegaard, gaarden Disen, der havde været avlsgaard under den gamle prestegaard, i 1727 blev –“ort til restegaard. I 172gJden 2Ode september gik de to Ullershovgaarde ud i“ Glommen, hvorved 5 mennesker mistede livet. I en gammel beretning om begivenheden heder det, at begge gaarde i løbet af et minut seg ud i Glommen. Hoved- bygningerne styrtede sammen, og konen paa den ene gaard blev med et 8 maaneders gammelt barn paa armen ført nedover med le-ren, hvori hun sad fast til armene. Det lykkedes manden at naa hen til hende og faa fati barnet og redde det over paa fast grund. Straks efter begyndte der atter en glidning i faldet med den følge, at konen kom løs og ligeledes bjergede s1g. Et par af dem, der var faldt i Glommen, reddedcs af en baad, der til- fældigvis kom forbi; andre druknede. I 1728 fandt et nyt jordfald sted, hvorved en stor del af kirkegaarden og flere ligkister gik ud i Vormen. I 1737 var her flere jordfa1d, saaledes et den 18de august, hvorved den saakaldte Nestange ved Vormens udløb i Glommen ik ud. I det samme aar, 1ste november, skeede ogsaa et stort jordfald, Iglokkerdumpen kaldet-, paa prestegaardens ffI’I1nd. Ogsaa i 1814, 15 og 16 har der været jordfald paa prestegaarden og Ullershov. Ved faldet i 1816 satte elven saa sterk sjø, at færgen ved Henni- sundet ligeoverfor blev kastet et godt stykke op paa 1andet. I Nes var Jens ()olstrup prest fra 1677 til 1 20. Han boede altsaa paa den gamle prestegaard Jens Colstrup var født af skipperfolk i byen Konghelle i Baahus lehn den 20de september 1646, altsaa paa en tid, da dette landskab endnu var norsk. Han studerede i Kjøbenhavn og blev prest i Uddevalla i Baahus lehn i 1668, §Il‘saa paa en tid, da Baahus lehn var bleven svensk. Jens Co1strup bevarede Imidlertid kjærligheden til sit gamle fædreland, og han viste paa mange maader sin sympathi for nordmændene, da Gyldenløve i 1676 trængte ind i Baahus lehn i Spidsen for den norske hær. Han modtog Gy1denløve som sit fædrelands befrier. Der fortælles blandt andet, at da der kom en udsen- (l1ng fra den svenske hær for at forhandle om vaabenstilstand, hviskede Col- strnp til Gyldenløve, at det ikke var værd at indrømme den, da den svenske hære stilling var mislig. VaabenstiIstanden blev ogsaa afslaaet: men idet den svenske udsendin – der havde opfattet, hvad Colstrup havde sagt – gik forbi denne, hvis-rede han til ham: »Du skal komme til at hænge i den høiest-e galge i Sverige.c Colstrup undgik denne skjæbne, idet han fulgte Gyldenløve som felt- grest; men da svenskerne atter kom i besiddelse i Baahus lehn, inddrog de olstrups eiendomme her. Til gjengjæld udnævnte Kristian den 5te ham til 80gneprest i Nes i 1677.
