„120 ArKERSHUS Anm. 1873, da det gik over til sønnen ritmester, senere oberstløitnant VV. Knudsen Denne opførte et træsliberi og et teglverk paa eiendommen. I 1891 solg-te han denne til en svenske ved navn Tor-Smeden, som efter kort tid solgte det paany til grosserer H. Mathiesen, hvis søn for tiden er in1lehaver af eien- dommen, og som paa denne har opført et nyt træsliberi ved siden af det amle g §f det Ca1nleje1–nverk er nu intet spor-–t-i.llZage. aa Stedet l)Ýðr ’2ìë“i?7?233 CinCeiËËÉsker Paa gaardene gamle grund ligger EidSvoldsbygningen, der nu eies af Staten og ved1igeholdes af denne. EidSvoldSbygningen er en stor toetages træbygning med tvende fløie og en portal med altan over. Bygningen, der eiedes af konferentsraad KarSten Anker og blev færdiggiW1–§QZ“(–älerW“1§,Ǫ8, var i 1814 skuepladsen for vigtige begivenheder. Her holdtes blandt andet rigSforsamlin- gen, og i bygningen boede prins Kristian Fredrik, der her blev valgt til konge under navn af Kristian den 8de. I bygningen findes portrætter af Kristian den 4de, Fredrik den 6te. prinS–regenten, rigsforsamlingens medlemmer, Carsten Anker, Statholderne m. fl. Bygningen er nu saavidt mulig sati den samme Stand, hvori den var, da rigSforsamlingen blev holdt. Paa bænkene er de forskjellige repræSentanterS pladse angivet, og til Christian Fredriks værelser har man skaffet fuldt op af vel- bevarede møbler fra hin tid. Blandt andre minder fra Samme tid har man endnu den karet, hvori Christian Fredrik foretog sin reise til Throndhjem. Hovedbygningen er omgivet af en liden park.– Huset gik først helt over i Statens besiddelse i l1844, idet eieren af EidSvolds verk, N. Knudsen, boede her fra 1836–44. Paa den anden side af den nuværende hovedvei laa fordum et anlæ:;V, »DorotheenbuschC. Det var en naaleskog af pragtfulde træer med gange, der alle samledes i ét p’unkt. Der er nu intet igjen, hverken af skogen eller anlægget. Det var allerede ødelagt for et par menneskealdre siden. Berger. Skyld 47.92. Største brug 34.o1. eies af Haakon .MathieSen. Var i 1593 en fuldgaard. Fra den nu nedlagte Berg-er dampsag er der lagt en hestbane ned til Dal jernbanestation. Den var færdig, da E1dsvoldsbanen aabnedes. Tidligere laa her ogsaa et glasverk. Op til hovedbygningen fører smukke aleer af løVtræer og ranke graner med svære stammer. “I nærheden paa gaarden Raaholt er der et lidet gi-avfelt. Om dGP endnu er hauge igjen, vides ikke Paa gaarden Raaholts grund ligger Raaholt kapel, en træ- kirke med 364 siddepladse, indviet i 1888. I Langset sogn. (Den ældre form af navnet ukjen(lt. Bygden paa østre side af V0I’ men kaldtes i middelalderen Daa-áll). ’ Langset kirke er en trækirke med 450 siddepladse, opfø1’t i 1859. I nærheden paa gaarden Helt har der været et par gravhauge.
