96 “ AKERSHUS Anm. tilsammen i 1665 216O og i 1769 4491. Gaar man ud fra den forudsætning, at forholdet mellem disse herreder den gang var som i 1801, skulde folkemængden i Fering have udgjort: I 1665 ......... 248indb. „ 1769 ......... 5l6 „ „ 1801 var den . . 697 „ „ 1815 .... . 741 „ „ 1825 . . . . 88O „ „ 1845 . . . 1011 „ 1865 . . . 1253
- 1875. . . .... 1144 Z
„189O..:.: .... 1091„ I dette herred er der som i vore fleste indlandsherreder sterk tilbagegang i indbyggerantal efter 1865. Fabrik- og grubedrift. Naar undtages et mindre møllebrug med 2 arbeidere findes der ingen fabrikdrift i herredet. Der har heller ikke tidligere været nogen. Grubedrift findes ikke for tiden. Derimod har der tidligere været adskillig grubedrift i Fering. I nord og nordvest for kirken findes der saaledes 20 større og mindre kobbergruber. Smelte- hytten skal have staaet ved Flesvikelven, hvor man paa flere steder har fundet garkobber. Naar denne bergverksdrift har fundet sted, vides ikke sikkert; men det antages at have været i begyndelsen eller midten af det 17de aarhundrede. I 1882 blev der atter paa- begyndt en liden drift paa kobber i Fering; men den var allerede indstillet aaret efter. Ogsaa jernmalm findes i Fering. Saaledes var Flesvikgruben i Fering Sogn i begyndelsen og midten af det 18de aarhundrede den bedste af alle Eidsvolds Verks gruber. I 1815 havde verket 3 gruber i drift i Fering, nemlig Poulsgrubenɔ Storgruben og Stigergruben. Disse og flere andre gruber laa iog omkring Skreikampen. Om Eidsvolds og Ferings forenede jern- verk se forøvrigt under Eidsvold. . W Ved Flesviken findes tavleskifer, der dog ikke benyttes. Af amtetS Storthing-smænd har ingen været fra Fering. p Topogr-afi. l Fering bestaar af en række dyrkede bakker langs Mjøsen8 vestside, begrænset af temmelig høie, skogbevoksede fjelde. I det bebyggede terrain er der overalt indsprængt mindre skogpartier. Bebyggelsen naar flere steder høit op over aasernes Skraaninge1’ɔ paa andre steder styrter disse lige ned iMjøSen. Navnlig er dette tilfældet i det nordlige parti paa grænsen af Toten. Paa denne strækning er fjeldene høie og stei1e og paa sine steder ganske træ- bare. Her findes der kun et par gaarde langs stranden. l
