I
92 STRID OM ERKESTOLEN I NIDAROS
løgnhals. Han rømte fra pavebrevene og laget sig nye paa veien
til Sverige,.hvor han nu optræder som ,,pavelig legat"_ Saaledes
udstyret traadte han frem for den nyvalgte kong Kristiern i Dan-
mark og Norge. Fra første færd synes han at have vundet den
unge fyrstes tillid, og fra I450 til 1459 er han den ledende aand 1
Kristiems kirkepolitik, saa man med rette har talt om et ,,MarcelIus's
ministerium“ (Lindbæk). -
Mareellus var tilstede paa Halmstadrnødet i mai I450, men der
er ukjendt, hvilken rolle han her spillede. Senere fulgte han Kristiern
paa hans hyldings- og kroningstog til Norge, hvor han som (falsk)
‘ pavelig legat bliver det norske rigsraads første mand og udfører
Kristierns kroning. Som sagerne stod, maatte det være meget nær-
liggende, at Kristiern ønskede at se Marcellus paa Nidaros erkestol,
og han har visselig ikke undladt at anbefale sig selv til denne
værdighed. '
Men først maatte det foretagne kapitelsvalg kasseres, og det
kunde alene gjøres af en geistlig domstol. Samme dag som kronings-
præsentationen blev udfærdiget (1. august), indgik derfor kongen
og kapitlet en voldgiftsaftale, redigeret af notarerne Daniel Kepken
og Peter Unger, hvorefter spørsmaalet oni lovligheden af Olav
Trondssons valg skulde afgjøres af 7 geistlige dommere, nemlig
bisperne Marcellusi Skaalholt, Torleiv i Viborg (som 14, april 1451
blev forflyttet til Bergen), Gunnar i Stavanger, Henning i Færøerne
og Mattæus i Hole (en eventyrer af Marcellus’s sort), samt
de to kongelige provster Alv Torgardsson iBergen og Gunnar
Tiostolvsson Holk i Oslo. Efter en uges vidneførsel og proce-
dure afsagde disse den 7, august den kjendelse, at ,,kong
Kristiern og hans formænd, Norges konger, har været og eri
hævdsbesiddelse (in possessione prescripta) af retten til at give
sit samtykke til valg af en ,,electus“‘ til Nidaros erkebispedømme
til enhver tid, og at han har paastaaet og paastaar for sig og sine
eftermænd den rettighed, at den, som under Nidaros kirkes ledighed
er valgt eller herefter vælges, skal, før sin tiltrædelse og stadfæstelse
(ante administrationem et confirmationem), være forpligtet til at an-
søge om og opnaa samtykke til sit valg af Norges daværende konge.
Dog saa at de rettigheder, privilegier. frelse og friheder, baade kirke-
lige og borgerlige, saavel til at foretage valg som forøvrigt, som er
overdraget og bevilget selve den nidrosiensiske (3: norske) kirke og
' Electus (udvalgtt kaldes den valgte biskop, (ør hans valg et smstæstet
tcunfirrnatux) al paven.
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/99
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest