Hopp til innhold

Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/84

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


DE NYE HAANDF./ESTNINGER 77 raads raad“, som skal høres. Med hensyn til rigsraadets medregje- ring er der dog enkelte karakteristiske forskjeller mellem den danske og de to norske haandfæstninger. Marstrandshdf art. 3 bestemmer, at ingen udlænding skal faa slot, land eller len i Norge eller komme ind i Norges raad, ,,uden de nu inde er eller med giftermaal kan herefter indkomme i riget“; dette nu gamle privilegium for de ,,ind- giftede“ udlændinger er afskaffet i Trondhjemshdf, hvilket visselig er myntet paa Hartvig Krummedike. Efter Haderslevhdf. (art. 9) lover kongen ,,at holde og regjere vor gaard og stat (hof) efter rigens raad“, medens Marstrandshdf. art. 8 siger: ,,0g naar vi kommer i Norges rige, da vil vi regjere von slot med embedsmænd, Norges indfødte mænd, efter Norges raads raad “ Kong Karl maa derimod love, naar han kommer til Norge, at ,styre vor gaard med embeds- mænd, som er hovmester, kansler, kjøgemester, fodermarsk og alle andre med Norges indfødte mænd efter Norges raads raad“ (art. 4). Først her er det gamle norske krav paa en selvstændig norsk regjering helt anerkjendt; Marstrandshdf, begrænset pligten kun til at ansætte norske statsembedsmænd, men ikke at have en selvstæn- dig norsk regjering. Baade Kristiern og Karl maa love at holde ,,dræssel“ (thesaurus, skatkammer) eller ,,fatabur“ i Norge paa et beleiligt sted, og ligesaa at kongen hvert tredje aar (,,i det mindste" siger Karl) skal besøge Norge, og hvad han da forordner om slotte, land eller len med rigsraadets raad, skal blive staaende, til han kom- mer i riget igjen, undtagen hvor lensmænd dør eller forbryder sit len. Ligesaa lover begge konger, at det norske rigsraad kun i nøds- fald skal kaldes til Danmark eller Sverige og kun i saadanne sager, som angaar begge riger, og de skal ekspederes hurtigst mulig. Efter begge rigsraads bøn har Kristiern i Marstrandshdf. art. l5 lovet, at al handel mellem Danmark og Norge skal, saalænge kon- gen tillader det, være toldfri for disse rigers indvaanere, hvorved disse - i modsætning til de fremmede - blev fri for Øresunds- tolden. Undtaget fra saadan toldfribed var dog deltagelsen i silde- fiskerierne i begge riger, det er i Baahuslen og i Skaane. En tilsva- _ rende bestemmelse mangler i Karls norske haandfæstning, uagtet svenskerne tidligere havde klaget over tolden ved Baahus; men faren for denne var bortfaldt i det øieblik den svenske konge ogsaa var blevet konge i Norge. Forøvrigt indeholdt Kristiems danske haandfæstning løfter om, at kongen ikke skulde føre rigets klenodier eller breve ud af riget, ikke vælge udlændinger til verge og overholde Kristoffers breve paa