KRISTIERN OG KARL KNUTSSON V/ELGES TIL KONGER I NORGE 73
mand Kaltisen -— ,,aarsagen til alle krige og al skade for kirken og
for riget, som deraf har fulgt“.
Kong Karl drog efter kroningen hjem over Stjørdalen, Meraker
og Jæmtland, overalt begunstiget af det herligste føre, siger Rimkrø-
niken, og ,,almuen gik ham gjerne til haande". Tolv dage før jul
er han i Stockholm, hvor han indbyder sit raad og mænd til at
feire julen med ham; ,,saa komo the oc tilsaman oc lifde the jul
meth gliidi oo gaman". Men saasnart den fjerde juledag var tilende, `
red Karl atter til Norge. Her havde Erik Sæmundsson indtaget
Sørum gaard og Borgesyssel fra Sigurd Jonsson og den I4. decem-
ber 1449 udbudt gjengjærd (madskat) over hele Oplandene; den skal
føres til Oslo, hvor kong Karl over jul ventes tilbage. Hr. Erik
vil selv være i Borgesyssel, men sender Magnus Laresson (Plogen-
skjold?) til Oplandene, for at hjælpe dem, hvis modpartiet be-
gynder fiendtligheder. Karl indtog Oslo og heleirede Akershus, hvor
den ,,uærlige Krummedike“ holdt til. Men de blev forligt om at ,
indstille fiendtlighederne, indtil Halmstadmødet i mai havde afgjort
tvistemaalene mellem kongerne. Derefter drog Karl hjem igjen til
Sverige.
l første halvdel av l450 døde den gamle erkebiskop i Trondhjem
og dermed mistede ogsaa Karl sin bedste støtte i Norge. Efter
hans død bliver frafaldet til Kristiern almindeligt.
Vll. DE NYE HAANDFÆSTNINGER Med Kristiern I’s haandfæstninger begynder et nyt afsnit i den nordiske statsrets historie, Disse nye haandfæstninger er meget forskjellige fra de ældre danske haandfæstninger fra 13. og 14. aar- hundrede, som heller ikke er benyttet som kilder for Kristierns danske haandfæstning. Dens nærmeste forbillede er Kristoffers sven- ske haandfæstning; men den afviger ogsaa meget fra denne. Som de ældre danske haandfæstninger er ogsaa de nye kongelige valgløfter og forsaavidt en følge af valgriget. Efter sin form fremtræder de som kongens bindende retstilsagn til rigets raad og stænder, hvis opfyldelse garanteres af kongens raader fra et anden rige. Haand- fæstningerne er saaledes mere traktater (kontrakter) end love, Og deres gyldighed ophører ved kongens død. Deres opgave og indhold svarer nærmest til den nyere tids grundlove, men mangler disses
