Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/78

KRISTIERN OG KARL KNUTSSON VÆLGES TIL KONGER 1 NORGE 7l ling søndenfjelds, Erkebiskop Aslak, som var udnævnt til statholder af Kristiern, har vel vægret sig for at overtage et saadant embede af dennes modkonge. f Efter at kroningsfestlighederne er tilende, udstedes den 24. novem- ber i almuens navn og under Frostatingets segl et aabent brev til Kristiern, som visselig indeholder de ,,artikler" mod hans valg, som var redigeret allerede paa Hamarmødet (se s. 68). Almuen har modtaget breve fra ham, hvori han skriver sig for Norges konge at være, hvilket de finder ,,meget underlig", da de aldrig var tilkaldt til at vælge ham og aldrig har valgt ham og aldrig vil vælge ham til konge; ,,mest fordi vi fuldkommen har forstaaet, at l har krig med Sveriges rige, og Norge og /5 Sverige har af alder og evig været 1;.-}/@5_§;_ sammen i semie og kjærlighed; 7QQ) alf? ‘/"l;5,j-)_\ hvilken semie og kjærlighed mellem /,/Q) ' 3 ` ' de nævnte riger aldrig skal sønder- `/;§= \fY!2'Ht§_§ slides, saalænge vi lever. Gud har io fig, *5 Yil l ’- ?\, landfast sammenføiet disse to riger, tl5 '- " 21], ’ længre end 4 til 500 mil, det ene lté: Q q,55"~,_§4,W< 155/// med det andet. Skal de nu adskilles (22 _ fftdi l :5;/;,/ med tvedragt, hvad Gud forbyde, da jj~.__ ~ ,`*_I_,a /_//Q_;1;)’/’ blev det utallig mange menneskers ">`.)5{'jQ'»,mj~,\"“\`f;3§5/ fordærvelse, baade paa liv og gods, "`33i_'i5;"" i begge disse viser Dg Særlig i vort ion-1 Knulssons segl som svensk fattige rige Norge: derfor er der ingen og norsk konge. von om at disse to riger nogen tid ' skal i tvedragt adskilles med vor vi|ie". Derefter følger en frem- stilling af de historiske begivenheder siden Kristoffers død. Den gaar kortelig ud paa følgende: Erkebiskopen lod almuen nordenflelds vide, at nogle af rigsraadet havde kaldt ham til Oslo, og de bad ham da, at han ikke skulde tage nogen dansk eller tysk konge, hvad han ogsaa Iovede dem. Fremdeles lod de ham forstaa, at de helst vilde have Sigurd jonsson til konge, dernæst kong Erik, om han vilde komme ind i riget og holde fred med svenskerne, og endelig kong Karl i Sverige. Siden har erkebiskopen ,,raadet os og mange flere i Norge, baade med sine ord og brev", at samtykke Karl til Norges konge, og de har herom seet ,,et aabent brev med hængende inclsegl“, som Norges raad og mænd har udgivet til kong Karl og hvoraf en kopi vedlaegges (o: Baahuskonventionen). Siden sendte erkebiskopen og hr. Olav Nilsson og flere af dem kong Karls breve