Hopp til innhold

Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


60 STRID MELLEM SVENSKE~ OG DANSKEPARTIET 1 NORGE tonen i hans breve har denne mand været en lidenskabelig patriot og opfyldt af et oprigtigt had til al dansk og tysk indflydelse i hans fædreland. Den samme aand synes ogsaa i udpræget grad at have besjælet erkebiskop Aslak. Svenskepartiet kan derfor med ikke liden ret betegnes som et nationalist- eller folkeparti. Allerede sommeren 1448 har medlemmer af dette parti aabnet underhandlinger med kong Karl, og det er sandsynligt, at henven- delsen er udgaaet fra erkebiskopen. Da denne senere paa aaret blev indkaldt til et raadsmøde i Oslo, indhentede han først en udta- lelse fra den trondhjemske almue, som bestemt udtalte sig mod valget af en dansk eller tysk mand. Helst vilde den, at Norge skulde faa sin egen konge, men hvis ikke det lod sig gjøre, skulde man vælge kong Karl af Sverige. l samme retning gaar ogsaa en deklaration, som syv af ,,Norges riges raad og mænd“ vedtog paa et møde i Baahus den 26. februar 1449. Sjælen i denne forsamling var Erik Stemundsson; men erkebiskopen har sendt sin dekan, den svenskfødte Sven Eriksson, til mødet, som gjennem ham blev ind- - viet i erkebiskopens planer. De øvrige deltagere var Olav Nilsson i Bergen og hans yngre bror Peder, tyskeren Hans Krukow, Einar Olavsson Fluga og Erik Bjørnsson. De to sidste synes at høre hjemme i Smaalenene og Baahuslen. Disse syv indgik et forbund, som man har kaldt ,,Baahuskonføderationen“ og som gik ud paa, at de alle med liv og gods og med al sin magt vilde slutte sig til kong Karl og Sveriges rige og kjæmpe for, at Sverige og Norge ,skulde igjen tilsammen komme og b|ive“, og at kong Karl §,maa vorde fuldmæg- tig konge i Norge, Norges riges frihed, lov og privilegier i alle maader uforsommet'2 Sker det og saa, som Gud forbyde, at nogen vil krige paa kong Karl eller hans riger og lande, da vil de være ham bestandig og behjælpelig til at afverge det ,,med al vor og vore venners magt og yderste formue“. Dette brev blev sendtkong Karl. Straks efter Baahusmodet blev der holdt rigsmøde i Oslo, hvor erkebiskopen har været tilstede allerede den 16. februar, da han derfra sender et brev til lsland. Hvem der forøvrigt deltog i rigs- mødet, ved vi ikke. Her indfandt sig nu to danske sendebud, nemlig hr. Eggert Frille og hr. Aage Akselssøn Thott, som indbød nord- mændene til at vælge Kristiern til Norges konge. Majoriteten inden rigsraadet synes allerede at have tilhørt danskepartiet. Det viser sig deri, at de valgte biskop Jens i Oslo og Hartvig Krummedike til at forhandle videre med den danske konge, Deres mandat gik egentlig kun ud paa at forhandle ,,om det broderskab og bebindelse",