54 KRISTOFFERS FORHDLD TIL KIRKEN ’ men hvortil pavens sanktion ikke blev indhentet, uagtet Karl VII anerkjendte Eugen IV. Det samme gjorde England, hvor man alle- rede fra det 14. aarhundrede havde en lignende statskirkelig lovgiv- ning. For Bohmens vedkommende stadfaestede landdagen i Iglau 1436 Baselkoneiliets overenskomst med husiterne i 1433 (Baselkom- paktaterne). I Tyskland søgte man ogsaa at faa istand en lignende rigslov som sanktionen i Boutges. Det var den saakaldte Mainz- akceptation af 1439; men den blev ikke stadfæstet af kongen. Imid- lertid lykkedes det den smidige ./Enea Silvio Piceolomini, som tid- ligere havde staaet i Baselkoneiliets og pave Felix V’s tjeneste, men nu var blevet keiser Fredrik lll’s mand, at forsone denne og Eugen IV. Mellem Tyskland (,,Natio germanica“) og paven sluttedes fyrste- konkordaterne af 1447 og den 17. februar 1448 konkordatet i Wien, som blev stadfæstet af paven ved bullen ,,Ad sacram Petri sedem“ af 19. mars 1448. Ved denne bulle og særlig ved dens kuriale for- tolkning lykkedes det paverne at ophæve Baselkonciliets reformde- kreter og at haandhæve den pavelige prnvisionsreti dens tidligere udstrækning, l de nordiske riger synes man ogsaa at have forholdt sig neutral i striden mellem Baselkonciliet og paven. Kristoffer maa dog have anerkjendt Felix V, da hans danske kroningsakt regner aaret fra ’ dennes tronbestigelse, og hertil er han visselig bevæget af den reformvenlige danske erkebiskop Hans Laxmand. I 1445 henter kongen ogsaa dispensation til sit egteskab med Dorothea af Branden- burg fra Basel. Forbindelsen mellem Norden og kurien er saa godt som ophørt i aarene 1440-1445. Dette gjaelder ogsaa Norges bispednmmer, medens Orknøernes og Suderøernes biskoper og de engelskfødte biskoper paa Island holdt sig til clen gamle pave. l 1445 gjør Eugen et forsøg paa at gjenvinde Norden, idet han ud- steder fuldmagt for to svenske og en tysk geistlig som pengesamlere i de nordiske riger; men de blev ikke anerkjendt af Kristoffer, og der findes intet spor af deres virksomhed, Derimod har Nordens dominikanere holdt fast ved Eugen IV. En Følge af Kristoffers lojalitet mod Baselkonciliet er ogsaa, at han respekterede dets dekret om bispevalg (se Ill, 1, s. 289), uagtet han ikke udgav nogen kirkelov, som svarer til sanktionen i Bourges. Bispe- stolene bliver besat uden kongelig indblanding, og nordmrend bliver atter den norske kirkes ledere. Denne regel haandhaeves allerede for Kristoffer overtager regjeringen i Norge, Efter den danske biskop Peder i Hamar (-1- 1440) fulgte nordmanden Gunnar Tor-
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/61
Utseende