Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/48

NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET 41 hele dag under mange haarde ord fra begge sider og fra hr. Olav og fra kjøbmandens oldermand bragte det derhen,~ at de kom overens om 21 artikler, medens 5 blev henskudt til kongens afgjørelse. Tirsdag formiddag (5. juli) opsattes de 21 artikler, som om efter- middagen skulde forelægges kongen. I de 21 artikler, som man enedes om, blev kun 10 af for- ordningens paragrafer opretholdt uforandret; 3 blev nærmere for- klaret, 6 ændret og 2 ophævet. Til de sidste hørte § 18, som opretholdt det gamle forbud mod at ,,udborge sit gods til l-øse og unyttige foIk“. Herom blev besluttet, at ,,kjøbmanden kan udborge sit gods til enhver, som han selv vil“. Dernæst § 27, som fritog nordfarerne fra at betale mere end halvdelen af sin gjæld til sine udredere; herom blev besluttet, at nordmanden skal betale kjøbman- den sin gjæld, og først da kan han frit sælge alt sit gods til hvem han vil. Blandt de forandrede artikler var § 9, som tilpligtede kjøbman- den at sælge sine varer ,,efter god og gammel sedvane". saafremt de af indlændinger vil nyde gammel kurs paa deres.varer. Regelen blev ændret derhen, at kjøbmanden skal indrette sine priser ,,eRer tiden“: ,,har han godt kjøb, saa give han godt kjøb; har han dyrt kjøb, saa give han sine varer derefter," I § I6 blev forbudet mod herreds-,fjorde- og økjøb forklaret der- hen, at kjøbmanden kun kan gjøre indkjøb til sin husholdning og i venskab indkræve sin gjæld, men ikke foretage nogen udpantning med egenmagt; hvis nogen med rettens hjælp maa fordre sit tilgode- havende, skal han tilsige fogden. I § 21 blev forbudet mod vinterleie ændret derhen, at de folk, som kjøbmanden har i sin kost og som hører til Hansen, kan holde vinterleie i Bergen. De 5 artikler, som de ikke kunde enes om, var for det første § 1, som paabød, at med hensyn til torvhandelen skulde lovbogen, by- loven og retterbøterne overholdes, og § 6, som forbød udlændinger at kjøbe mere ,,ætende vare", end de trængte til sin kost her i riget og ikke til udskibning eller udsalg. Begge disse paragrafer paastod stæderne var mod deres privilegium af 7. (25.) juni 1350, som tillod kjøbmanden i Bergen til sin egen kost og behov at kjøbe spise varer, saa meget han behøver, baade paa torvet og udenfor torvet, i alle kjøbstæderi Norge, dog ikke til salg. Kongens deputerede hævdede » med rette - at artikelen stemte med privilegierne. De øvrige artikler gjaldt haandverkernes underkastelse under norsk lov (§ 5) og deres og udlændingernes ledingspligt (§§ I4 og 23).