Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/43

36 NORGES REISNING MOD HANSEVÆLDET Guttorm, som var disse skyldneres lods (lethsage); desuagtet dømte “ . lagmanden og raadmaendene, at Herman Hessen skulde gjengive Paal de 600 fisk, og skylden skulde staa til næste kjøbstevne, da begge felager var tilstede. (Maschapy medfører altsaa efter tyskernes op- fatning solidarisk ansvar, men efter norsk ret samansvar.) Men før dommen vilde Paal myrde Herman i hans eget hus; lagmand og raad idømte Paal derfor kun at give Herman 1 norsk mark, som er saa meget som 9 lybske skillingen Denne dom blev avsagt a. D. 1443 den første retsdag efter Mikkeli. ,Saaledes staar vi nu med hensyn til kjøbmandens gods og for- dærvelse meget værre, end det kan beskrives. At det nu virkelig staar saaledes til i Bergen, derom kan Hinr. Grave og Peter Vyg- end vel underrette Eder. At disse ting er vederfaret kjøbmanden og endnu gravere, er kjøbmandens segl paatrykt denne rulle til et vidnesbyrd? Dette klageskrift fører os levende ind i situationen. Det er en kamp paa liv og død, som er indledet med forordningen af 4. december 1444, som umulig lader sig forlige med stædernes privile- gier og handelskutymer. Det norske rigsraad, nordfarerne og by- mændene slutter i Mikkelimødet paa Engen 1446 et høitideligt for- bund mod tyskeme, slig som svenskerne i 1434 indgik mod de danske fogder. Og samlingspunktet er forordningen av 1444, Den 4. oktober 1446 slutter rigsraadet og kjøbmanden en saerfred til St. Hans 1447, under forbehold af forordningens overholdelse, og rigs- raadet kræver, at et norsk rigsraadsmøde da endelig skal afgjøre disse trætter, hvad enten kongen er tilstede eller ikke. Dette møde har rigsraadet besluttet allerede før 26. september, da det indbyder Orknøjarlen William til at indfinde sig til mødet, hvor han sandsyn- ligvis vil træffe kongen, som rigsraadet underdanigst har anmodet om at komme. Rigsraadets brev til kongen er desværre tabt, saa vi kjender ikke dets indhold. Men allerede det høitidelige for- bundsmøde paa Engen viser, at nordmændene vil føre sin antityske politik igjennem med eller uden kongens bistand, Forholdet mellem kongen og det norske rigsraad synes udover høsten og vinteren at være blevet mere og mere spaendt, da man i Norge merkede, at han ikke var villig til at indfinde sig til St. Hans-mødet i Bergen. En reise til Bayern, som han allerede havde tiltraadt, og paa hvilken han i februar 1447 opholdt sig 3 uger i Liibeek, maatte han afbryde af frygt for oprør i Norge. Da Liibeck under hans ophold i byen forelagde ham klager fra Bergenskjøbmanden over Olav Nilsson,