34 NORGES REISNING MOD HANSEVÆLDET
Hinr, Grave havde en kopi; derfor henskjød de denne sag til kongen
og stæderne og rigernes raad.
,,Da ,,rosterde“ (arresterede) lagmanden os og haandverkerne og
alt vort gods og skibe, at de ikke skulde forlade landet, for vi havde
gjort ret. Vi tilbød os t rette; det kunde ikke hjælpe os, og en af
kjøbmandens hovedmænd sagde, at vi vilde blive ved de punkter,
som var appelleret til kongen og stæderne og ved privilegierne.
Vi var bange nok for vor ret, selv om vi var fri for urer, naar vi
kom for stæderne og kongen. Da sagde lagmanden: ,Den tid
skulde snart komme, da vi skulde blive bange nok." Og da gik
byfogden hid og forbød haandverkerne at bruge sit haandverk og
han forbod særlig bagerne at Bage for os og barbererne at barbere
os eller vore og skomagerne, skinderne, skraedderne og guldsmedene
deres ,,embede“.
Fredag (13. ianuar) kom kjøbmandens oldermand paa stevnet
med stadfæstelsesbrevene og haandverkernes hovedmænd, og enhver
bad sine folk i rette, som kiøbmandens oldermaend før havde gjort,
og de lod læse konfirmationen paa stædernes privilegier. Men lag-
manden læste forordningen af 15. august 1443; den vilde de følge;
de agtede ikke stædernes privilegier et gran.
Lørdag (I4. januar) kom kjøbmandens oldermaend til stevnet sam-
men med amtet-nes (haandverkslaugenes) hovedmzend og bød sig og
sine folk paany i rette. Det hjalp intet; de vilde have sin vilje. Da
appellerede kiøbmandens oldermaend sagen til kongen og stæderne
og rigemes raad. -
Derefter ,1od de blaese over byen", at bordleding og utfare-
leding, ledningsfald og brevbrud skulde udgives inderP3 dage, ellers
,,ut|tegd“, ,,det vil sige saa meget som fredsløshed", tilføier den tyske
beretning. Kjøbmanden tilbød da sin bordleding; den modtog de fra
6 mand; men derefter negtede de at modtage den af flere, da de
vilde have utfareleding, ledingsfald og brevbrud med det samme.
Derefter var kjobmandens hovedmænd ofte sammen med hr.
Olav, som sagde, at han vilde have bordleding, utfareleding, ledings-
fald og brevbrud af kiobmanden, om han saa skulde sætte livet til
paa det.
Kjøbmanden tilbød da for fredens skyld, under forbehold af privi-
legiernes ukrfenkethed, indtil sagen var afgjort af kongen og stæderne,
at baade kiøbmanden og amterne skulde udgive den krævede leding,
men ingen bøder; men hvis de ikke hos kongen og stæderne kunde
opnaa ledingsfrihed, da skulde de ogsaa betale bøder.
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/41
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest