Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/36

NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET 29 fandt nordmaendene slette. Og derfor blev striden mellem dem frem- deles staaende, Forholdet mellem kongen og stæderne er loreløbig tillidsfuldt. Særlig overfor Liibeck. Det er derfor betegnende, at dronningens morgengavebrev ikke blev betrodd til de nordiske arkiver, men depo- neret i Liibeck, og dette ikke af nogen nordbo, men af tyskerne Kristoffer Parsberg og Hinrik van Eyglostein. I stæderne søgte man paa sin side at modarbeide oprorsaanden hos tyskerne i Bergen. Et hansemøde i Liibeek udgav 17. iuli 1446 en hanseordinans for Kontoret, hvor de indtrængende formaner alle, ,,som harer til den tyske Hanse, kjøbmænd, kiøbmandsknegter, haandverkere, skippere og skibsfolk, at de vogter sig for ustyr“; de, som overtræder dette forbud, skal bøde efter landets lov og ligesaa meget til kjøbmanden; hvis forbrydere ikke tilstaar efter landslovens regler, og kjøbmanden deraf faar vanskeligheder, skal den skyldige bøde 100 engelske skill. Samme bod faar de, som sover ude om natten og tilbringer natten paa kneiper; enhver skal være i hus kl. 10. Hvis den norske straffe- bod bliver eftergivet, skal kjøbmanden ikke ettergive sin del. Enhver tysker, som har kost i noget hus over kiøbstevnen, skal holde to mand i vedkommende hus vinteren over med saadanne vaaben, som kiøbmanden kan forsvare Kontorer med, under en bod av 100 skill. for hver mand. Den sidste bestemmelse viser noksom, at tyskerne i Bergen var belavet paa at hævde sin stilling med magt. 1 samme retning peger ogsaa den vigtige bestemmelse i ordinansen, at den bergenske stokfisk kun skal udføres til Liibeck og de tre andre vendiske stæder, Wismar, Rostock, Stralsund. lntet medlem af Hansen, som ikke førte stokfisk til disse stæder, kunde fra dem ud- føre mel, malt og andre levnetsmidler til Bergen Herved satte Liibeek og de vendiske stæder en bom for den vigtige stokfiskimport til Rhinegnene og Schweiz over Deventer, som i lang tid var besørget af zuydersjoiske stæder. Al stokfiskimport til Tyskland skulde nu foregaa over de vendiske stæder, som derved tillige sikret sig mono- pol paa den vigtigste madvareimport til Norge. De zuydersjoiske stæder, med Kampen i spidsen, protesterede energisk tnod denne egoistiske vendiske politik, men ,,naturligvis forgiæves" (Daenell). Vi vender nu tilbage til Bergen for at se, hvordan forholdene udviklede sig der. Vor kilde er et klageskrift, som bryggekiøbmam den sendte til Liibeck 1447.