Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/34

NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET 27 sesbrevene for begge riger under raadernes segl efter Eders vilje,‘ Saa tilføier sendebudenes beretning: ,,0g alt dette er skeet efter vor kjære herre Guds tilskikkelse; thl nogen af rigsraademe skal have sagt: ,,Havde vi ikke frygtet for kong Erik, saa havde l ikke faaet stadfsesteIsen“; der var saa mange slemme øretudere fra Sverige og Norge, at deraf var der intet blevet, da kong Erik paa denne tid havde over 7 rustede skibe liggende ved Møen, og de giorde alle- rede angreb og skade," Mandag (27, september) var sendebudene samlet med kongen og hans raad og bad om svar paa sine klager. Kongen svarede, at ogsaa hans undersaatter havde mange klager, og han skulde nu til Sverige, saa han kunde ikke behandle dem; men han vilde opnævne nogle af sit raad til at forhandle med sendebudene herom. Disse svarede, at da Olav Nilsson og Peder Oxe, som de særlig havde klager mod, ikke var tilstede, vilde de helst, at sagen skulde udsættes til et senere møde. Hermed var kongen tilfreds, Da klagerne mod Olav Nilsson ikke var afgjort, var forholdene i Norge fremdeles usikre, og sendebudene fremlagde derfor udkast til et kongeligt aabent brev til Norge og Sverige, hvori meddeles at alle stædernes privilegier er stadfæstet og at kongens embedsmænd skal beskytte deres rettigheder. Dette brev lod sendebudene først læse i kongens ,,hemmelige kammer i overvær af ubetydelige per- soner af hans raader fra Bayern og dem han elskede høit“. Brevet blev dog forevist for rigernes raad, hvor baade danske og bayerske var tilstede, og det blev ,,dybt overveiet, da alle raader var meget ængstelige for brevet; men stæderne begiærede ikke brev af nogen anden grund end for fredens skyld mellem stæderne og undersaatterne. sætligi Norge, hvor fogden hver dag overfalder kiøbmanden; hvoraf let mord og drab kan opstaa“. Kongen overveier sagen i sit raad og beslutter, at han intet aabent brev vil udstede, men alene tilskrive fogden i Bergen, at stæderne nu har faaet sine privilegier stadfæstet, og at kiøbmanden i Bergen maa faa nyde sine privilegier, friheder og lovlige sedvaner, da han har lovet stæderne, at han vil holde et nyt møde med dem til afgjørelse af alle klagemaal, hvorfor alt skal være i fred indtil da, Samme dag blev stadfæstelsesbrevene oplæst for kongen og be- seglet. De maatte derfor betale den danske kansler IOO rhinske gylden, hvoraf Ltibeck betalte halvdelen, og derhos til ,,underskri- verne“ (kopisterne) 2 lette gylden; de øvrige 50 fl. betalte de øvrige stæder, 10 fl, hver. Liibeck tog privilegierne i forvaring.