NORGES REISNING MOD HANSEVAELDET 27
sesbrevene for begge riger under raadernes segl efter Eders vilje,‘
Saa tilføier sendebudenes beretning: ,,0g alt dette er skeet efter vor
kjære herre Guds tilskikkelse; thl nogen af rigsraademe skal have
sagt: ,,Havde vi ikke frygtet for kong Erik, saa havde l ikke faaet
stadfsesteIsen“; der var saa mange slemme øretudere fra Sverige og
Norge, at deraf var der intet blevet, da kong Erik paa denne tid
havde over 7 rustede skibe liggende ved Møen, og de giorde alle-
rede angreb og skade,"
Mandag (27, september) var sendebudene samlet med kongen og
hans raad og bad om svar paa sine klager. Kongen svarede, at
ogsaa hans undersaatter havde mange klager, og han skulde nu til
Sverige, saa han kunde ikke behandle dem; men han vilde opnævne
nogle af sit raad til at forhandle med sendebudene herom. Disse
svarede, at da Olav Nilsson og Peder Oxe, som de særlig havde
klager mod, ikke var tilstede, vilde de helst, at sagen skulde udsættes
til et senere møde. Hermed var kongen tilfreds,
Da klagerne mod Olav Nilsson ikke var afgjort, var forholdene
i Norge fremdeles usikre, og sendebudene fremlagde derfor udkast
til et kongeligt aabent brev til Norge og Sverige, hvori meddeles at
alle stædernes privilegier er stadfæstet og at kongens embedsmænd
skal beskytte deres rettigheder. Dette brev lod sendebudene først
læse i kongens ,,hemmelige kammer i overvær af ubetydelige per-
soner af hans raader fra Bayern og dem han elskede høit“. Brevet
blev dog forevist for rigernes raad, hvor baade danske og bayerske
var tilstede, og det blev ,,dybt overveiet, da alle raader var meget
ængstelige for brevet; men stæderne begiærede ikke brev af nogen
anden grund end for fredens skyld mellem stæderne og undersaatterne.
sætligi Norge, hvor fogden hver dag overfalder kiøbmanden; hvoraf
let mord og drab kan opstaa“. Kongen overveier sagen i sit raad
og beslutter, at han intet aabent brev vil udstede, men alene tilskrive
fogden i Bergen, at stæderne nu har faaet sine privilegier stadfæstet,
og at kiøbmanden i Bergen maa faa nyde sine privilegier, friheder
og lovlige sedvaner, da han har lovet stæderne, at han vil holde et
nyt møde med dem til afgjørelse af alle klagemaal, hvorfor alt skal
være i fred indtil da,
Samme dag blev stadfæstelsesbrevene oplæst for kongen og be-
seglet. De maatte derfor betale den danske kansler IOO rhinske
gylden, hvoraf Ltibeck betalte halvdelen, og derhos til ,,underskri-
verne“ (kopisterne) 2 lette gylden; de øvrige 50 fl. betalte de øvrige
stæder, 10 fl, hver. Liibeck tog privilegierne i forvaring.
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/34
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest