Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/32

NORGES REISNING MOD HANSEVÆLDET 25 end kizrlighed og venskab med stæderne“, og de vilde gierne fore- bringe sagen for kongen og bøie sig for hans afgjørelse, hvorom stæderne snart skulde faa svar. Dette skede fredag den I7. september, Mandag den 20. indfandt sendebudene sig atter paa slottet og bad om svar; gjennem hovmesteren'Otte Nilssøn fik de den besked, at sagen endnu ikke var forelagt kongen, men de skulde komme igjen næste morgen (tirsdag). De saa giorde og bad Otte Nilsson om at udvirke et svar; men isteden overbragte han dem fra kongen en indbydelse til middag, som de ,,myt lympeliken saken“ afslog. Hr. Otte bad dem da paa kongens vegne at vente til torsdag kl, 9, da vilde kongen høre dem og forhandle med dem; inden den tid maatte fogden i Bergen, hr. Olav Nilsson, være kommen; paa ham var det kongen ventede. Torsdag kl. 9 mødte sendebudene atter paa slottet. Kongen holdt da raadsmode med alle sine raader, baade geistlige og verdslige, og da disse havde forladt ham, kom han tilbage til sendebudene, blot ledsaget af to svenske raader, nemlig den svenske marsk (Bengt Stens- son?) og fogden paa Stockholms slot Magnus Gren, Den sidste spurgte sendebudene, om de havde flere svenske privilegier end de oplæste. Kongen bad dem give marsken svar; han selv maatte gaa i kirke for at høre messe, og naar han kom tilbage, skulde de faa svar, Imidlertid ventede de forgjæves paa ham til kl. 12, da de gik hiem til middag. Da opdagede de, at kongen istedenfor at komme tilbage til dem havde taget sig en ridetur med dronningens mor, og herover blev de høilig fornærmede. De sagde til erkebiskopen i Lund og marsken Oluf Axelsson, at nu vilde de reise hiem, da der ingen udsigt var til, at de kunde faa noget svar. Fredag formiddag (24, september) Fik sendebudene besøg af en mand, som var udsendt af de bayerske raader Albert Morer og Kristoffer Parsberg og paa kongens vegne foreslog Liibeok at indgaa forbund med ham; da skulde alt gaa i orden. Det samme tilbud oxerbragte 1-lelmig Tange, en borger fra Liibeck. Sendebudene sva- ' ` rede, at de havde ingen fuldmagt til at forhandle herom. Medens sendebudene sad tilbords, kom kongens marsk og indbød dem til slottet kl, 2; da skulde de faa svar. Sendebudene trakterede ham godt, ,.0g da vinen kom i manden“, sagde han, at kongen i to-tre dage havde vaeret fornærmet, men nu var det over, Samtlige sende- bud gik da paa slottet, hvor de ,,paa den lange sal" fandt kongen _ med de tre rigers raad, geistlige og verdslige, og han tog venlig imod dem. Sendebudene bad da kongen konfirmere deres privile-