Hopp til innhold

Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


NORGES REISNING MOD HANSEVELDET 21 og raadeligere, at man havde iV,,;5l,.z_ V 5 - nygget en borg eller befaest- 1; fg 1 ning, som kunde staa imod ig') fy,-;,‘=` ,2,-fiffig ; de tyske, om de agtede sig 'ffll \ saa igien at komme, som de -7 ~: '’ tilforn haverværegoghaver - i " ydermere derom formanet, _ j » Q`! . . , ., AZ ,\ at det ikke var raadeltgt, at ,;*_ 7,, ig 5, V Ug de tilszedde,at (byens) gam- ` Rygg 0 .- mel skikogprivilegierbliver ' " rykte, men heller konfir- `5 , - Q ly-" i meret o stadfæstet". l‘ i* ‘ _ -_-- Aildii historikere har ‘ 9. ' ' ’ formodet, at erkebiskop Mariakirken i Bergen 4,,1°yekekirkeri“». Aslaks hansevenlige politik skyldes bestikkelser. Dette er en grundløs beskyldning mod den gamle hædersmand. Han havde tre gange (1393, 1428 og 1429) op- levet, at Bergen blev jammerlig plyndret, naar det kom til krig med . hanseaterne, og det var et berettiget ønske, at sligt maatte forebygges for fremtiden. Dernæst ønsker han at opretholde stapeltvangen i Bergen for liskehandelen, saa de indfødte nord-,finmar1<s- og islands- farere kunde søge did, og handelen forøvrigt være fri for alle borgere. Bergen som centrum for den udenlandske omsætning vestenfjelds, men forøvrigt handelsfrihed indenlands var under datidens forhold ingen daarlig politik. Sit tillidsforhold til tyskeme havde Aslak Bolt heller ikke anskaffet for anlednngen_ Som biskop i Bergen overgav hani 1408 Mariakirkens eiendomme og bestyrelse ide tyske kjøbmænds hænder og foreskriver, hvorledes der skal forholdes, om kjøbmanden, ,,hvad Gud forbyde“, midlertidig maa forlade landet. Det er sikkert nok, at erkebispen som alle store godseiere vesten- og nordenfjelds var interesseret i, at fiskestapelen i Bergen intet afbræk led, og denne interesse har han visselig delt med kommissionens øvrige medlemmer. Rigsraaden Nikolaus Karle repræsenterede derimod fremmed- og specielt tyskerhadet, som vi allerede har mødt det hos hans standsfaeller Sigurd Jonsson, Erlend Endridsson og Olav Nilsson. For ham gjælder det med magt at hindre tyskernes handelsvælde fra at udvikle sig videre, og særlig fremholder han, at det gjælder at opretholde borgemes lovlige rettigheder og friheder. Til den ende bør der -- efter hans mening » endog bygges en faestning i Bergen.