Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/24

NORGES RElSNlNG MOD HANSEVAELDET 17 Vi har bevaret en bergensk byvedtægt for 1442, som belyser nordmændenes stemning overfor tyskerne. Den er vedtaget af bi- skop Olav, kapelmagisteren Alv Torgardsson, lagmand, raad og alle lagrettemænd. Den gaar ud paa: ' 1. Forbud mod at de fastboende tyskere ved Bryggen leier hus til tilreisende udlændinger eller indlaendinger; ,,de skal leie hus af norske mænd, som lougen udviser". Overtrædere, som to gange er - advaret, skal bode 4 mark for hvert hus og hver paamindelse og dertil 8 artuger og 13 mark i brevbrud; den tredje gang forbryder - han husenefeller deres vterd til kongen og desuden b der til kongen og byen. De som ,,dénne sommer" ulovlig har leiet tilreisende sine huse, har forbrudt husleien til kongen og den store brevbrudsbod. Derimod skal de tilreisende, som ulovlig har leiet hus, være anger- lose. Men hvis nogen rilreisendelindlænding eller udlænding senere leier hus mod denne anordning, ifalder de samme bøder som eieren, 2. Forbud mod de fastboende tyskeres ulovlige kramhandel, under 4 mark i brevbrud til kongen, indtil de faar anvist sine ud- salgssteder. Høsten 1442 blev der holdt et rigsraadsmøde i Bergen, hvor erkebiskopen, biskop Olav, kapelmagisteren og Olav Nilsson var til- stede. Disse udsteder 20. september et lieensbrev for de engelske kjøbmænd fra London, Lynn og Boston til at handle paa stapelsta- den Bergen efter sine gamle privilegier, altsaa ikke paa Island eller Haalogaland, Det siges udtrykkelig nogle aar senere (1448), at dette leidebrev blev udstedt ,,in parliamento hic Bergis celebrato“. Det er sandsynligt, at rigsraadet ved denne leilighed har behandlet striden mellem borgerne og tyskerne, men uden at hidføre nogen forsoning. Den 19. mai 1443 indberetter nemlig kjobmandens older- mænd til de vendiske stæder, at de ,,har stor uvilje og uleilighed af øvrighed og indvaanere her l Bergen om mange nye paafund, punk- ter, artikler og bestemmelser, som de gjeme vil bringe udover stæ- derne og deres kjøbmænd og al gammel sed; stædernes privilegiers gode sedvane og frihed vil de gjerne krænke, og der har de olie be- gyndt, særlig nu paa denne tid med 24 artikler og punkter? Ved forhandlinger har det dog lykkes at komme til enighed om alle disse punkter undtagen to. Det ene gjaldt de tyske haandverkere, som er født i hansestæderne og der har sit hjem og som stedse har været under kjøbmandens ordinanser og privilegler, som er skomagere, skræddere, buntmagere, guldsmede og overskjærere (klredehandlere). Disse skal nu blive ,bymænd“ og gjøre alleslags