Hopp til innhold

Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


12 NORGES REISNING Moo HANSEVAELDET

   “   Viste dell "‘°5‘

,' , V : aabenbare foragt il 5'ffvll"15 ' V ,1 .éI'»r' for de norske myn- '» ei ' ~ . . .

  L _     dtgheder, samtidig

_` ,, ¢ .f Som de ved sit it ‘ ¢, 3»;3f,,;, tøilesløse usede-

     (   `   5   lise liv fofvsslsde

3;,gji ‘ ., 3,5,15 hele bysamftmaet.

[ " j, '   J';   Den nationale
     55 " reisningsomEngeI-

j_,'_15" _ - brekt havde frem- 5 *; 1 l"- ` kaldt over hele

 ` ' tl, "   ' f Norden, havdeog-

ol ,,1 " " >_ saa styrket den lj ` Wf norske regjerings

;,‘ ¥\ ~_ ’   og det norske bor-

É V  : gerskabs selvfø- 1 ' lelse overfor tys-

 | kerne. _]a, i Oslo

` og Tønsberg har borgerskabetislut- ningen af 1430- - - -- 7-»-- ` \ aarene efter tysk st. Olav paa aeigentanreraitefet l Lebens Maria-kirke. ""”"S‘" l"df"’" Mo.- .f Jatm i<.m¢f tm. borgermesterem- bedet, og derved givet sine byraad en mere effektiv og tidsmæssig organisation. Af de to første borgermestre i Oslo var den ene nordmand (Aske Torgeirs- son), den anden en tysker (Henrik Wittenhagen). Den sidste havde før været raadmand i Tønsberg, hvor han var udtraadt af tyskernes organisation, fordi han havde egtet en norsk kvinde, og var blevet norsk borger. Omtrent samtidig møder vi ogsaa 2 borgermestre i Tønsberg. 1 Bergen og Trondhjem kan vi derimod ikke paavise borgermestre før i det 16. aarhundrede. De egentlige ledere af oppositionen mod tyskerne er dog de tre rigsraadsmedlemmer, drotseten Sigurd Jonsson i Oslo, Erlend Endrids- son i Tønsberg og Olav Nilsson i Bergen. Om forholdene i Oslo og Tønsberg faar vi besked i et klage- skrift, som de tyske kjøbmænd i disse byer vaaren 1442 indsendte til et lxansemøde i Stralsund 20. mai s. a. De beklager høiligen,