KRISTOFFER SOM UNIONSKONGE 9
vidner det ont en ikke ringe regjeringskunst, at Kristoffer alligevel
formaadde at holde sin mægtige medbeileri tømme, ia endog at be-
grænse den magtstilling, som han før kongevalget var blevet tilsikret.
Mellem Danmark og Sverige synes forholdet at have været godt.
uagtet kongen i sin svenske haandfæstning havde maattet love at
skaffe Gotland tilbage til den svenske krone, hvad det danske rigs-
raad utvilsomt havde modsat sig, om det var blevet alvor. Men
kong Erik havde Gotland i besiddelse, og den frugtbare w gav ham
gode indtægter. Disse forøgede han ved at drive kaperi mod sven-
ske, danske og hanseatiske skibe, hvad der naturligvis vakte forbit-
relse baade i stæderne og i hans forrige riger. Selv tænkte han
paa at trække sig tilbage til Pommern, om han kunde faa solgt
Gotland. Først tilbød han øen til den tyske orden, som ogsaa før
havde besiddet den; men uagtet høimesteren nok havde god lyst
paa handelen, turde han ikke dermed paadrage sig krig baade med
Sverige og Danmark; han tilbød sin rnægling og foretrak et forbund
med Kristoffer paa IO aar. Paa Liidfisemødet i 1442 lod høimeste-
ren sit sendebud foreslaa, at man skulde give Erik en pension mod at
afstaa Gotland, saa skulde de tyske riddere underholde ham i
Preussen. Men de tre rigers raad forlangte, at de dansk-svenske
fanger først skulde udleveres; saa skulde de foreslaa Kristoffer at
forhandle herom. Kong Erik afslog tilbudet, og siorøverierne blev
fortsat værre end før, idet ogsaa Kristoffer udsendte kapere, som ikke
skjelnede saa nøie mellem ven og fiende. I 1443 blev der en stil-
stand og et inæglingsrnøde aftalt, som dog ikke kom istand. 1445
optog høimesteren atter sagen og sendte som sit sendebud raadmand
i Danzig, Berthold Burhamer, som før havde været i Eriks tjeneste;
men han blev fanget af Karl Knutssons folk og døde kort efter. Til-
slut krrevede stæderne og svenskerne, at Kristoffer skulde fordrive Erik
fra Gotland, og under et ophold i Sverige l446 gik han ind herpaa.
Han drog selv i spidsen for et større mandskab (2000 mand og 40
skibe) til Gotland, hvor der mellem kongerne blev drevet fredelige pri-
vate forhandlinger, som endte med en vaabenstilstand. Erik var villig
til at opgive Gotland, naar han for sin levetid fik hele Linkiiping stift
eller 200000 lødige mark. Men dette vilde man ikke gaa med paa.
Ved fætteren Bugislavs død i mai 1447 arvede Erik dennes besiddelser
i Bagpommern (Stargard), og han ønskede nu at afstaa Gotland mod be-
siddelser i Preussen; men heller ikke dette forslag var bragt i havn, `
da situationen pludselig forandredes ved Kristoffers død i ianuar 1448.
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/16
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest