Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/120

KRISTIERNS ROMERREISE 113 reservationer gjør paven ogsaa gjældende i dernordiske kirker indtil kongens besøg i Rom 1474. I aarene 1460-1471 staar Kristiern paa en god fod med kurien, og dette skyldes ikke mindst de mægtige tillidsmaend, som han havde skaffet sig inden kardinalkollegiet. Under sine forhandlinger om Nidarossagen havde han vistnok ofte følt savnet af en fast tals- mand i pavens raad. Efter mange forgjæves forsøg og henvendelser til forskjellige kardinaler lykkedes det ham omsider at faa kardinal PROSPER COLONNA til at paatage sig dette hverv, og efter hans død (1463) blev den unge kardinal GQNZAGA fra Mantua, dronning Dorotheas søstersøn, hans efterfølger som Kristierns repræsentant i kardinalkollegiet, Begge disse havde referatet af de danske sager hos paven og derved anledning til at paavirke denne til sin kongelige klients fordel. Det kan dog ikke sees, at Kristiern i denne periode har lagt an paa at udnytte sine gode Chancer til at opnaa større politiske fordele ved kurien. Og den hjemlige kapitelsgeistlighed lader sig heller ikke altid imponere af hans krav paa underdanighed og eftergivenhed overfor hans vidtgaaende ønsker. Han fremfører ogsaa i 1460-aarene leilighedsvis for paven sine ønsker som præsen- tationsret til bispestolene, ,,hvi1ket vilde forøge ærefrygten for Gud i de nordiske riger‘*. Sine kirkepolitiske krav i denne retning frem- satte han for paven under sit ophold i Rom 1474 mars-april. Han kræver for det første, at ingen skal kunne blive kannik eller opnaa nogen høiere stilling i et kapitel, uden han er adelsmand eller doctor og fra den provins, hvor kapitlet ligger. Heri ligger, at kun indfødte adelige og doctorer kunde blive biskoper, og kongen er altsaa villig til at dele sin magt over kirken med adelen og sikre dennes unge sønner adgang til de fordelagtigste geistlige embeder. Dernæst gien- tager han sit gamle krav paa præsentationsret til bispestolene og begrunder det med, at bisperne er selvskrevne medlemmer af rigs- raadet. Endelig paataler han det misbrug af Wienkonkordatet, at paven tiltager sig besættelsesretten i 8 maaneder af aaret, isteden- for i 6. Intet af disse krav faar han opfyldt; men han fik den 22. april 1474 et privilegium, som var mindst ligesaa værdifuldt, da det gav ham ret til at præsentere kandidater til 16 digniteter, 8 i Dan- mark og 8 iSverige. I Sverige blev privilegiet ikke benyttet hverken af Kristiern eller af Hans; men i Danmark gav det kongen herre- dømmet over kapitlerne og over bispestolene. Over de norske digniteter opnaar Kristiern ingen særrettigheder og disse besaettes enten af paven eller af vedkommende kapitel, helt