110 STRID OM ERKESTOLEN 1 NIDAROS
og kardinalen Torquemada for at faa deres hjælp til Nidarossagens
afgjørelse efter kongens ønske. Senere (1. august 1456) sendte han
Geminianus kopier af de gamle privilegier af Clemens V og Urban VI,
som Mareellus havde ført i marken under Bergensdehatten 1453
(se s, 105), for at faa dem stadfæstet. Endelig skulde han s ge stad-
fæstelse paa Nikolaus V’s bulle, som fritog kongens undersaatter fra
at stevnes udenlands i første instans. Denne bulle blev ogsaa stad-
fæstet af Calixtus Ill, men til de norske privilegier hører vi intet.
Geminianus opnaadde ogsaa opfyldelse af to andre ansøgninger
fra Kristiern, nemlig om stadfæstelse af bispevalget i Reval og den
svenske provst Birger Magnussons afsættelse fra et kanonikat iRos-
kilde, som Nikol:-1usV havde givet ham. Birger Magnusson havde
været baade Kristiern og Marce11us's farligste modstander ved kurien.
Derimod vilde paven ikke godkjende Kaltisens resignation, og heller
ikke opnaadde Kristiern, at hans kandidat til Bergens bispestol, Ros»
kildckanniken _]oAct-im Gaueee, som var valgt af kapitlet og alle-
rede havde tiltraadt embedet, blev stadfæstet; han blev tvertimod
straffet, fordi han mod de kanoniske regler havde tiltraadt før kon-
firmationen. Derimod viste paven nu i gjeming, hvor lidet han brød
sig om den norske krones angivelige rettigheder til at præsentere
hiskoper i Norge, idet han udnævnte italieneren dr. PAULUS JUSTINIANI
til biskop i Bergen. Dette var jo en ligefrem haan mod alle stats-
kirkelige bestræbelser fra Kristierns side. Men dr. Paulus over-
bragte dog et mundtligt løfte fra paven, at han ikke herefter vilde
disponere over geistlige embeder i hans riger uden først at have
indhentet kongens samtykke eller ialfald spurgt om hans ønske.
Et saadant løfte havde ogsaa Nikolaus V givet Kristiern i 1452.
Dette var et tydeligt vink til kongen om at slaa ind paa en ny
kirkepolitisk bane: Han vilde intet opnaa ved at kjæmpe for kapit-
lernes valgret og udnytte denne for sine formaal; men han kunde
opnaa meget ved at anerkjende pavens provisionsmyndighed og sam-
arbeide med kurien.
Dr. Paulus havde af paven ogsaa faaet det vigtige hverv at
mægle fred mellem Kristiern og Karl; men da han sommeren 1457
kom til Norden, var Kristiern allerede valgt og kronet til svensk
konge, Nogen maegling var forsaavidt overflødig, og paven gjør
intet forsøg paa at støtte Karl. De svenske intriger ved kurien
merker tnan intet til i de følgende 20 aar. Kristiern optræder med
megen selvfølelse. Han skriver 21. september 1457 fra Stockholm
til kardinal Colonna, at han nylig har meddelt pavens svar i Nidaros-
Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/117
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest