Hopp til innhold

Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


103 STRID OM ERKESTOLEN l NIDAROS fordrev bisper og andre prælater fra deres residenser og slog sig selv ned i dem, skaltede og valtede med deres faste og løse gods efter godtykke, trak klerker for verdslige domstole, forhaaner dem _ og dømmer dem uretfærdig, udeksekverer geistlige, røver deres gods, som det var i fiendeland, forarmer dem ved giesteri og holder dem i fængsel, uagtet de har udeksekveret dem til sidste øre, De be- mægtiger sig deres landskyld, lokker deres tjenere, som er vanskelige at faa, til sig, negter at betale tiende, særlig silde- og fisketiende, og andre ydelser til sine kirker. Andre perverse læge tyranner forordne: og disponeret over nonneklostre og andre gudelige stiftelser uden at bryde sig om biskopernes domsmyndighed, og de blander sig i sager, som hører for geistlig ret, som testamenter, hor og lig- nende, krænker kirkernes asylret, bortfører deres deposita, opbryder deres døre, lader sine drabanter ustraffet opføre blodige slag og drab i kirker og paa kirkegaarde.` Paven giver erkebiskopen i Lund, biskopen i Skara og abbeden i Hovedøen befaling til at stevne disse voldsmænd for sig og bansætte dem. Forliget mellem hr. Hartvig og Hamarbiskopen er vistnok et led i reaktionen mod denne antikirke- lige bevægelse, som der findes Here spor afi Kallisens kopibog. Kongens uvilje mod asylretten har vi allerede merket i hans første kontrakt med Marcellus (se s. 95), og hans utilfredshed med den geistlige jurisdiktion i større straffesager skaf vi snart høre mere om i Kaltisens ` opdrag til pavestolen. Ivar Vikingsson har afløst Gunnar Holk som provst ved Maria- kirken og kongens norske kansler. Den danske kansler, Lund- kanniken _]ens Klaussøn, er ogsaa deltager i raadsmødet. Kongen tilbragte julen paa Baahus og Kaltisen i Marstrand, hvor han udsteder confessionale for Henrik skrædder og hustru. l pinseugen er baade han og kongen i Kjøbenhavn, hvor der holdes raadsmade om Nidaros- sagen. Før dette havde kongen privat opmuntret Kaltisen til ikke at nedlægge sit embede, men reise tilbage til Norge som erkebiskop - og pavelig legat. Under raadsmødet blev dog aftalen i Nautøy stad- fæstet. og Kaltisen fik i opdrag at fremføre en række vigtige an- dragender for paven, nemlig: l. At Kaltisen skal resignere, fordi han ikke taaler klimaet eller kan tale til folket paa norsk, og pave Clemens V’s bulle, ifølge hvilken paven ikke kan udnævne nogen til erkebiskop i Nidaros, som ikke var ,,valgt af dem“ (Q: nord- mændene), skal stadfæstes; kongen foreslaar paven to mænd til Kaltisens efterfølgere, nemlig Olav Trondsson og provsten i Lund Peder Axelssøn Thott, som særlig anbefales af de danske bisper og