406 Ol.AVS Ft.uoT oo UNDERGANG Derefter lod Olav holde messe og sine mænd gaa til skrifte og nyde nadveren. Saa begyndte kampen. Kongens mænd styrtede ned fra haugen under det samme feltraab, som alt vikinger i lrland havde brugt: „Driv paa! driv paa, krigsmændl“I *Bønderne raabte: „Dy‘gtig, dygtig! bondemænd!“ Sigvat siger: „Jorden laa vidt udstrakt da almens erendsvender (ɔ: krigeme) under mændenes fødder; aarle med bjarte hjelmer brynje-skaren bruste nedover styrted; stor var braat frem ind i kampen, staalgust (ɔ: kamp) ved Stiklestad.“ . Kongens merke, som Tord Foleson bar høit paa den fagert gyldne stang, gik i spidsen. Lige efter det gik Olav selv. Sigvat siger: „Jeg har hørt, at min konge trængte sterkest frem og næst efter sine merker; bare merkestangen var læn- ger fremme foran kongen.“ Kampen var haard, og det blev kjæmpet med stor manddom paa begge sider. Sigvat nævner med hæder „svearne, som kom østfra“ og som „vadede ud i den klare blodstrøm med den gavmilde konge“. Bønderne blev i førstningen trængt tilbage. Men Olavs hær kunde ikke i længden holde stand mod dem. Kongens sl(joldborg blev brudt; merkesmanden faldt, og Arne Arnesson bar siden merket. lsær trængte Tore l-lund haardt frem mod kongen og rettede hug mod ham. Olav hug igjen; men huggene bed ikke paa hans renskindskjortel, som var gjort af tryllekyndige linner (som alt Sigvat siger). I det samme brød Bjørn stallare frem og slog til Tore med øksehammeren paa siden af hovedet, saa det altid siden sad skjævt. Men Tore stak et spyd gjennem Bjørn med de ord: „Slig veider vi bjørn nord i Finmarken.“ Sigvat vidner, at Bjørn faldt ved Olavs hoved og siger: Kart over Stiklestad. snu o. s1cm1. ’ Knýjum, knýjum konungs liðar! Vikingerne i lrland sagde: Nuil Nui (d. e. knúil kmiil). Dette feltraab er fra den legendariSke saga. Snorre siger. at Olavs mænd raabte: „Fram, fram, kristmænd, korsmænd, kongsmændl“
