Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/372

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

OLAV HARALDSSONS FØRSTE AAR 357 og set de jertegn, som de bragte med, gjorde han sig straks reise- færdig og drog med kongsdatteren Aastrid og mere end hundrede ud- valgte mænd til Borg; did kom de ved kyndelsmesse (2. februar l0l9). Nu fæstede jarlen Aastrid til Olav, og han holdt bryllup med hende uden samtykke af hendes far. Da sveakongen lik vide dette, blev han heftig forbitret. Hans vrede gik først ud over Ragnvald jarl, som maatte forlade Sverige og fulgte med Ingegerd til Rusland, da hun samme aar egtede Ja- roslav. Ingegerd satte ham, fortælles det, til jarl i Aldeigjuborg ved l.adogasjøen. Sveakongen vilde sagtens have fortsat krigen mod Norge. Men heldigvis udbrød der samtidig med dette oprør mod ham. De hedenske Svear var forbitret over, at deres konge havde ladt sig døbe og havde mistanke om, at han vilde ødelægge gude- hovet i Upsala; derfor tvang de ham til at tage sin søn Anund JakobÍ til medregent og selv fortrække til Vestergøtland. Andre grunde gjorde ogsaa sit til, at Norges og Sveriges konger nærmede sig til hverandre. Knut den mægtige kom ved denne tid til Dan- mark, hvor hans bror Harald var død og danerne med stor begei- string hyldede ham som sin konge. Han havde jo grundet det vælde, som henfarne slegter havde stræbt efter at vinde. Alt nu var Knut mægtigere, end nogen konge i Norderlandene før havde været. Og hvem kunde borge for, at ikke hans planer gik endda videre, til ogsaa at bringe Norge og Sverige under sit vælde? Forholdene tvang Olav Skotkonung og Olav Haraldsson til at søge hverandres venskab, om de vilde tænke paa at beholde sine riger og sin uaf- hængighed. De mødtes i Konghelle, og dér blev det sluttet fred og forlig. Sveakongen anerkjendte Norges Selvstændighed og uaf- hængighed. Samtidig blev ogsaa grænserne reguleret; et gammelt sagn fortæller, at begge konger kastede terning om en bygd paa Hisingen, og at Olav ved Guds underfulde styrelse lik flest øine. o

XLVIII. 0LAV HARALDSSON 0G 0PLANDENE disse aar, mens striden med Svein jarl og Sveakongen havde varet, havde dog kong Olav faat tid til ogsaa at udrette meget indenlands. Hans virksomhed havde først og fremst været knyttet til Viken og Oplandene. Krigen med Sverige gjorde, at han mest I Anund var et gammelt navn i den svenske kongeæt; Jakob var hans daabsnavn.