VlI(INGE’l’lDENS NYlî KULTUR 227 Smykker fra Hoen-fundet med græsk’ og arabisk indskrift. . Univ. oldsamling. guldsager. En høvding i Rygge i Smaalenene har saaledes havt sporer og rembeslag af egte guld og herlig forsiret. Paa gaarden Hoen paa liker bodde der - sandsynligvis henved aar 9O0 - en høvding, som.1naa have flakket videnom, baade i austrveg og vestr- veg. Han eiede byzantinske og kufiske guldmynter og en prægtig trefliget spænde af guld, som var gjort i Karl den stores rige, en stor halsring af guld, som veier llO5 gram, og mange andre guld- sager. Den store halsring alene har en værdi af mindst 2700 kro- ner, og hele Hoen-fundet har en guldværdi af mellem 8000 og 9000 kroner. Men for tusen aar siden havde guld en mindst femten (eller kanske snarere tyve) gange saa stor værdi som nu, saa vi Ser for en formue der har ligget i et sligt fund. Næsten endda vigtigere var alle de træler, som kom til landet; de fleste af dem var fra Vesterlandene, især fra Irland; de fleste trælenavne i Norge og paa Island er vesterlandSke, f. eks. det keltiske I(ark og det franske eller spanske Rodrik. Paa Haaloga- land havde høvdingerne finske træler. Raud den ramme paa Godøy i Salten havde saaledes en stor skare finner, som fulgte ham, naar han trængte dem. Trælene blev sat til at arbeide paa gaarden; guldet blev gjemt, eller folk kjøbte jord for det. Gaardnavne viser, at netop i vikingetiden og tiden nærmest forud er der blevet brudt en mængde ny jord i Norge (alle de mange gaardnavne paa -sta()ir er vel med et rundt tal fra omkr. aar 700-l000). Vi har ogsaa fra vort land spor til en udvikling, som længe var foregaat i Vester- landene, nemlig at smaagaardene forsvinder og opsluges af storgaar- dene. l-laarek, som var søn af Øyvind Skaldaspiller, bodde paa øen Tjøtta i Helgeland. Øyvind var høiættet, men ikke rig. Paa Tjøtta bodde ikke faa smaabønder.. l-Iaarek kjøbte først en ikke stor gaard og satte bo der; men O faa aar havde han kjøbt bort alle bønder, som bodde der, saa at han nu eiede hele øen; Siden byggede han
