226 VII(INGETlDENS NYE l(ULTUR Toten (fra omkr. l000) ser vi billede af en falkejagt, rytteren, som følges af hunde og paa haanden bærer falken, som har hætte over hovedet, og siden slipper den. Ordet Valr („den vælske“) om falken vidner dog om fremmede skikkes indflydelse paa falkejagten. Ud- førselen af falke fra Norge er vist begyndt alt ved aar l000; henved l05O eiede mange engelske stormænd norske falke. De varer, som mest blev indført til vort land, var især stasklæder til brug for høvdinger, hvede, honning og vin, og saa træler, mest fra lrland. De fleste norske farmænd hørte hjemme paa Haalogaland og i Viken; om vikværingerne heder det, at de „fór meget i kjøbfærd til England og Skotland eller Flandern eller Danmark“. Men ogsaa i andre fylker blomstrede handel og skibsfart. Selv paa Island var det vanligt, at høvdinger eiede kjøbskibe, og fra Færøerne drog Trond i Gata paa kjøbfærd til Danmark og samlede rigdomme som blev grundlaget for hans senere magt. Fra Viken gik de vigtigste handelsveie sydpaa til Danmark, til I-Ialøre marked (nær Skanør i Skaane) eller over Aarhus til I-Iedeby i Jylland og videre vestover til Dorestad i Friesland1, til Flandern og til Rouen. Endda vigtigere var handelen paa de Britiske Øer; paa Grimsby og York, paa London, hvor dansker og nordmænd fra først- ningen af ll. aarhundrede havde ret til vintersæde, og paa Chester og BriStol ved vestkysten. Endda gjævere var irlandshandelen, som der henved aar lO00 „gik størst ord af““, heder det. Mange vikværinger drog ogsaa paa kjøbfærd i austrveg til Gotland og til Gardarike. Ingen andre end araberne spændte saa vidt som de nordiske kjøbmænd, hvis handelsfærder strakte sig fra Hvitehavet og til Grønland, fra det Kaspiske Hav og til I-lerkules’ Støtter. Gille den gerdske (russiske) handlede mellem Irland, Brennøerne og Rusland, og Ravn Holmgardsfarer seilede mellem Færøerne, Viken og Novgorod. Store rigdomme maa i denne tid gjennem vikingetog og handel være kommet til Norge. Merkelig nok blir i vikingetiden i mod- sætning til folkevandringstiden guldfund sjeldne. Det ser ud, som om sølv var det fornemste værdimetal. Der er fra denne tid bare kommet faa guldmynter til landet, derimod en mængde sølvmynter. frankiske, arabiske, engelske og tyske2. De fleste gravsager er af sølv eller bronce. Dog har folk ogsaa dengang eiet prægtige I I Utrecht, som efter Dorestads ødelæggelse tog handelen til sig, havde nord- mænd ved l122 toldlettelSer. ’ Ved Egersund blev der saaledes i 1836 fundet henved l600 engelSke. tyske o. a. udenlandske mynter.
