126 p XX1v. INDRE PORHOLD I NoRGB BFTBR 1(AmPBN I HAFRSPJORD “m de aar, som ligger mellem kampen i Hafrsfjord og den tid, da Harald Haarfagres sønner blev voksne, ved vi overmaade lidet. Det er nævnt, at Harald tog odelen fra bønderne, og at de høv- dinger, som ikke vilde hylde ham og love ham troskab, maatte rømme fra landet, og at kongen tog deres gods. Særlig paa Vestlandet, hvor norsk nationalfølelse var sterkest udviklet, blev det styre, Harald Haarfagre indførte, følt som et „ovrike“ og han selv seet paa som en fremmed erobrer. Forskjellen mellem Østland og Vestland var vel ikke mindre dengang end nu. Kanske har ogsaa Harald Haar- fagre og hans mænd selv følt sig som udlændinger ligeoverfor horder og ryger. Skalden kalder jo seierherren fra Hafrsfjord „austmændenes herre“, og vi ser, at Harald som støtte for sit .,ovrike“ helst brugte østlændinger og folk af sin egen slegt, mænd som brødrene Sigtrygg Snarfare og Hallvard Hardfare eller som Tororm fra Tromøen. Derfor var det vel ogsaa, at Harald efter kampen i Hafrsljord for det meste opholdt sig paa Vestlandet og overlod styrel- sen af Østlandet og det norden- ljeldske til andre. Hans vig- tigste arbeide i de følgende aar maatte jo være at knytte fylkerne paa Vestlandet, hvor modstanden var sterkest, fast til sit nye rige. Dette er dog ikke foregaat uden kamp. l enkelthederne kan vi ikke følge denne. Vi ser bare, at Harald Haarfagre henimod aar 90O maa have kuet al mod- stand og at hans vigtigste uvenner enten er dræbt eller har udvandret til lsland. - Island bygges jo netop i Kart over Hafrsfjord. disse aat
