- JERNAt.oBRBN 8I De forskjellige arkæologer inddeler den del af den ældre jernalder. som gaar fra l(risti fødsel til begyndelsen av vikingetiden, hver paa sin .vis. Nogen Forskere kalder de fire første aarhundreder af vor tidsregning for den romerske periode og tiden fra omkr. 400--800 e. Kr. for folkevandringstiden. Disse to tidsaldre inddeler de saa igjen i forskjellige afsnit. Men vi faar kanske et klarere overblik over den historiske udvikling, hvis vi med den danske forsker Sophus Müller kalder .de første 30O aar af vor tidsregning for den romerske tid. Derefter følger et kort tidsrum paa 2O0 aar med rask udvikling og mange nye kulturstrømninger; denne tid kan vi bedst kalde folkevartdringstide1t. Thi den svarer i tid omtrent til folkevandringerne længere syd i Europa, og bølgeslag fra denne mæg- tige bevægelse er sikkerlig naadd helt op til kysterne af Vort land. For de følgende 300 aar er det vanskeligere at finde et godt kjende- navn. Det var i denne tid, at de nye germanske riger, som var grundet paa ruinerne af det sammenstyrtede Romerrige, begyndte at fæstne sig og middelalderens Samfundsorden at grundlægges. Her hjemme forberedtes i det stille kraftudfoldelsen i vikingetiden. Vi gjør kanske rettest i at kalde denne tid for mellemjemalderen. At der i det første aarhundrede af vor tidsregning begyndte en ny tid, merker vi ikke bare herhjemme, men ogsaa i grækernes og romernes skrifter, Som for første gang siden Pytheas’s dage begynder at bringe nye meddelelser om de nordiske lande. Vort land stod i de første par hundrede aar af vor tidsregning neppe i forbindelse med andre lande end Sverige og Danmark og længst borte med Bornholm og kanske med Gotland. l det 3. aar- hundrede begyndte saa smaat nye forbindelser at-knytteS, bl. a. med landene paa sydsiden af Nordsjøen. Folk bodde endnu meget spredt rundt om i landet, og folke- mængden kan ikke have været stor. Der er ikke fra hele denne tid kommet frem mere end lidt over lO0 fund i vort land. De fleste fund er gjort paa Østlandet, især i det sydlige Jarlsberg og Larviks amt. Der er heller ikke faa fund fra Smaalenene; oppe paa „Raet“ findes der saaledes mange graver fra den ældre jernalder. Fra Op- landene kjendes ligeledes adskillige fund, deriblandt ogsaa graver med vaaben i. - Den skik at lægge vaaben i graven med den døde, som i broncealderen havde været almindelig, var ved l(risti tider næsten ukjendt i Norge. Men lidt efter lidt vandt den paany ind- pas, og efter den romerske tid trængte den igjennem næsten overalt. - 6 - Norges Historie l, l.
