78. JBRNALpERBN en slags berlokker, paa stilk og bruge dem til haarnaaler. Men paa den anden side taler det liligransarbeide, vi ser paa disse smykker, om at guldsmedkunsten, under paavirkning fra romerne, har gjort store fremskridt. I spænderne ser vi kanske endda bedre, hvor høit smaahaandverket stod. De er af sølv, bronce og jern, oftest kanske af bronce. For- billederne er kommet udenfra; men enkelte former kan vi se er opstaat i Norge. De vidner om, at der alt i denne tid i vort land begyndte en selvstændig udvikling, som var forskjellig fra den i vore nabolande. Flere af dem er belagt med presset og orna- menteret sølv og er l prydetmed filigrans- arbeide. De har gjerne ligesom guld- hængerne i enden -- havt en liden drue- ï klase, altsammen t tekniske forbedrin- 1 ger, som nordboerne havde lært af ro- Smykke- l-længesmykke Spæn’de. meme- Det Var i naal. Skjæl- af guld. 1.cn:Vc1u, I.unde, El:cP, Buɔl:cPuc1. denne îj(1’ at sølvet berg, J arlsb. Smaalenene først fandt vei til vort land og blev brugt til spænder og anden stas. l(jendskabet til dette nye metal Synes snarest at være kommet til germanerne fra det sydøstlige Europa. Ordet sølv (oldn. silji-) har stammefrænder, foruden i de andre germanske sprog, i litauisk og gammelbulgariSk. Man har gjettet” paa, at det hænger sammen med navnet paa en gammel by (l-lalyve) ved Sortehavet, hvorfra Homer siger, at sølvet har sin oprindelse. Op til de nordiske lande er dog ikke sølvet først kommet fra Sortehavslandene, men snarere sydfra. En kunde tænke paa det sølvrige Spanien. Vi ser ogsaa paavirkningen udenfra i kammene og især i formen paa lerkarrene, som tydelig efterligner de romerSke broncekar. I Iarlsberg er der endog fundet lerkar med mæanderornamenter. - Det er værd at lægge merke til, at saa gode lerkar som i den romerske tid blev der ikke i hele oldtiden gjort i Nordeuropa. Efter mønster af de ypperlige romerSke sager lik redskaber og verktøi nye former. Økserne blev smale og kileformede. Beltet
