76 JBRNA1.pBREN folk var delt i mange stammer, og at enkelte af disse havde vundet større magt end de andre, saa der paa nogle steder havde begyndt at danne sig smaa statssamfund. Men fremfor alt kan vi se, at kundskaben om de nordiske lande er blevet øget i tiden fra Augustus til I-Iadrian. Strabo (omkr. 63 f. Kr. - omkr. 25 e. l(r.) ved ikke mere om dem, end hvad folk kjendte fra Pytheas, som ingen trodde paa. Ptolemaios kjender derimod navnene paa en hel række stammer baade i Danmark og paa den Skandinaviske I-lalvø. Ogsaa i den følgende tid kom visselig mange nye oplysninger om landene længst nord i Europa. Men samtidig gik det tilbage med den klassiske literatur. Først paa folkevandringstiden møder vi igjen latinske og græske skribenter, som fortæller nyt om lande og folk i Norden. Det som oldtidens geografer og historieskrivere kan fortælle os, er dog lidet mod alt det, som oldfundene lærer os. Af dem ser vi, at de første tre hundrede aar af vor tidsregning virkelig kan kaldes den rome1-ske tidsalder-. Det kan synes underligt at bruge et sligt udtryk i norsk historie. Thi Norge har jo aldrig staat under Romer- riget, og rimeligvis har aldrig nogen romersk kjøbmand gjestet vort land. Men navnet bruges for at vise, at“ vort land dengang stod under den romerske indflydelses tegn. Det er paa samme maade, som om en kulturhistoriker vilde kalde tiden fra omkr. ll5O--l300 e. Kr. for „pavetiden“. Den, som i vore dage færdes midt inde i det mørkeste Afrika, vil rundt om merke det civiliserede Europas nærhed i hermetikbokser, gevær-er, kniver, gamle floshatter, som høvdingerne bærer, o. s. v. Paa lignende maade kunde en for vel l8 hundrede aar siden helt oppe i Norge spore indflydelse fra det romerske verdensrige. Alt før l(risti fødsel havde romerske kjøbmænd begyndt at aabne det germanske marked for handelen, og lidt efter lidt kom der en hel flom af romerske handelsvarer til de germanske lande, mest til Tyskland naturligvis; men meget kom ogsaa til Danmark og til det sydlige Sverige og ikke saa ganske lidet til Norge og til de nordligere dele af Sverige. Det var mest sager, som brugtes i det daglige liv. Men de var ypperlig forarbeidet og vakrere end det meste af det stilløse fabrikarbeide, som gjøres i vore dage2 Derigjennem kom de til at paavirke haandverk og smag her- hjemme og affødte en mængde efterligninger, som satte sit præg paa tiden. især i Norge var efterligningerne talrigere end de indførte romerske varer.
