BRONCEALDEREN 45 gjerne en ophøiet spids, hvis be- tydningikkeerlet at skjønne. Ski- bene blev i almin- dehghed rodd. Men en sjelden gang er der af- bildet noget, som kan tolkes som mast og seil, saa- ledes Paa en l-lelleristning fra ’l’anum, Bohuslen. Efter G.Gust1tuo11. helleristning fra Hegre i Stjørdalen og paa en dansk broncekniv. I sig selv er det ogsaa det sandsynligste, at folk i Nordeuropa alt i denne tid har brugt seiI. Ellers er det ikke let at skjønne, hvordan der kunde være en slig livlig samfærdsel over det aabne hav mellem Vestlandet og Danmark og mellem Bohuslen og Danmark og de Britiske Øer. OpfindeIsen ligger jo ogsaa saa snublende nær; bare en staar op i baaden, og vinden tager i klæderne, merker en jo, at en drives frem. Desuden er sandsynligvis selve ordet „mast“ I fællesgermansk og i slegt med ordet for „mast“, bl. a. paa latin; “sprogforskerne mener derfor, at vore forfædre brugte seiI alt i broncealderen. Ordet „seiI“ (oldnorsk segl) er ogsaa fællesgermansk og urbeslegtet med det irske ord for seil (seól); oprindelig betyder det „et afskaaret stykke (tøi)“. Helleristningerne giver os billeder af skibe, som drager ud paa hærfærd. Om norske skibe alt i denne tid er draget ud paa handels- færd, ved vi ikke; men umuligt er det ikke, saa udviklet som handels- livet i bronceaIderen maa have været. Helleristninger og jordfund giver os ogsaa et billede af menneske- nes daglige liv i broncealderen. Alt i slutningen af stenalderen var menneskene begyndt at blive mere bofaste og at drive agerbrug og fædrift. Det samme var naturligvis i endda høiere grad tilfældet i broncealderen. Paa heIleristningerne ser vi afbildet baade hester og okser, saaledes paa en ristning fra Tanum sogn i Bohuslen en mand, som pløier; længere oppe paa samme ristning ser vi okser. Et andet minde om agerbrug har vi i de broncesigder, som flere steder er fundet. I et par norske graver fra bronceaIderen er der fundet rester af uldtøi. som vidner om faareavl. - ’ Ordet „mast“ findes dog ikke i gammelnorsk.
