Hopp til innhold

Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/44

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BRONCEALDEREN 33 bl. a. deraf, at det i den ældre broncealder var livlig samfærdsel mellem Danmark og den nye broncealderskultur i Ungarn. Men til de lande, som laa mellem begge reisens endepunkter, bragte han- delen ingen rigdomme. Det var „ravkysten“, som var kjøbmæn- denes maal. Fra Jylland er veien ikke lang over til Vestlandet. Det er derfor ikke underligt, at vi netop paa Vestlandet har flere fund fra den ældste del af broncealderen. Dr. HAAI(ON SCHBTBt.1G, som først har pegt paa dette, nævner en bronceøks fra l(ristiansund, en saakaldt paalstav, af en udpræget og sjelden form, som ogsaa kjendes fra Sydskandinavien og Mellemeuropa, og et fund fra Aurland i Indre Sogn af to vakre bronceøkser og en armring af bronce. De strøg af Norge, hvor der er gjort de rigeste fund fra den ældre bronce- alder, er Lister, Jæderen og l(armøen, som ogsaa ellers i kultur synes at have staat Danmark nær- mest Derimod er Østlandet fattigere paa fund fra denne tid. Men i den yngre broncealder blev dette anderledes. Færdselsveiene til kulturlandene i syd tog lidt efter lidt en mere østlig retning, og samtidig foregik der en forskyvning indenfor det nordiske omraade; midtpunktet kom nu til at ligge længere i øst. Følgen var, at Vestlandet kom til at ligge længere borte, medens Østlandet laa nærmere de store kulturveie. Derfor er den yngre broncealder rigere repræsenteret paa Øst- landet end paa Vestlandet. Dog kan vi ikke vide, om fremtiden ikke vil ændre vor opfatning. Norge var saaledes den ytterste provins af det store euro- pæiske omraade for broncealderen. Vi tør gaa ud fra, at bronce- alderen er begyndt senere i de nordiske lande end i Mellem- og Vesteuropa. Rimeligvis er den ogsaa begyndt noget senere i Norge end i Sydskandinavien og i Danmark. I Norge er der jo ikke fundet nogen kobbersager. Kanske taler ogsaa gravenes ud- styr i samme retning. I danske og svenske jettestuer er grav- hellerne ofte prydet med skaalformede fordybninger og andre symbolske tegn, ligesom i yngre stenaldersgraver fra Vesteuropa. I Norge kjendes slige skaaler og fodsaaler paa gravhellerne først fra broncealderen. 3 - Norges Historie l l Øks og armring af bI’OfiCc. Aurl1nd,Sogn.