30 BRONCEAl.DEREN saa den blev merkværdig haard og seig; mange af de gamle bronce- økser kunde vist hugge næsten ligesaa godt som vore staaløkser. For endel aar siden blev det ‘saaledes i nærheden af l(ristiansund fundet en øks af bronce fra den ældre del af broncealderen. For at faa undersøgt kobbergehalten skulde en instrumentmager bore et lidet hul i den ;“ men flere bor blev ødelagt, før dette lykkedes. Ved- kommende instrumentmager havde aldrig før kjendt et saa haardt metal. Den nye kultur, som bragte kjendskab til brugen af metaller til de nordiske lande, er kommet gjennem handel og samfærdsel. Vi maa buske paa, at for 4000 aar siden var det ikke vanskeligere at reise i l5uropa, end det for en menneskealder siden var at komme frem i det indre af Afrika, og dér drog dog stadig arabiske handels- mænd. Man kunde følge elvenes løb. og alt mod slutningen af sten- alderen fandtes der, ialfald i Danmark, veie og broer over vandløb, og der var livlig handelsforbindelse, især mellem Danmark og lan- dene længere syd. Danmark eiede nemlig et kostbart byttemiddel i rav, som man i oldtiden satte ligesaa høit, som vi nu sætter ædel- stene og perler. I ægyptiske kongegraver fra henved 250O f. Kr. er der fundet ravperler, og i kongegravene i Mykenæ i Grækenland (omkring 1500 f. l(r.), ligesom i de ældste norditalienske bopladser fra broncealderen, er der gjort rige fund af nordisk rav. Ravhan- dalen var det vigtigste middel til at udvikle broncealderskulturen i Nordeuropa. Hvilken vei er kjendskabet til metaller kommet til de nordiske lande? Dette spørsmaal er af stor betydning for forstaaelsen af denne fjerne tid og dens ku1tur. Broncealderen maa være begyndt tidligere end i de nordiske lande baade i Vesteuropa (de Britiske Øer og Frankrige) og Mellemeuropa (Ungarn, Østerrige og Syd- tyskland). Man mener dog nu, at kjendskabet til bronce og kobber ikke er kommet til os fra Vesteuropa, men med den sydlige kultur- vei. Som eksempel kan nævnes, at noget som meget tidlig sætter sit præg paa den nordiske broncealder, er den stadige brug af spi- ralen til udsmykning af vaaben, redskaber og prydsager. Spiralen var et af de mest yndede motiver i prydkunsten paa l(reta ogi Mykenæ. Derfra bredte den sig alt i slutningen af stenalderen til Balkanhalvøen (bl. a. til Bosnien) og kom i den ældste del af bronce- alderen til Ungarn, Böhmen og Tyskland. Derimod blev den sjelden brugt i Vesteuropa. I Grækenland blev spiralerne bare brugt til at pryde de kostbareste sager, af guld og sølv; i de nordiske lande blev de derimod brugt til at smykke bront:earbeiderne, som her havde
