Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/26

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

STENA1.oBRBN 17 l Valseshulen i nærheden af l(ristiansund, en liden boplads fra den yngre stenalder, er der nylig fundet ben af tam kat, hund,-faar, gjet og okse. Dette viser, at kvægavl alt i den yngre stenalder har været drevet rundt om i Norge. Rimeligvis har ogsaa agerbrug været kjendt. Flere lange, saakaldte stenøkser har snarest været brugt som hakker. Ogsaa sigder af flint har man trodd at have fundet, og menneskene var, som før nævnt, begyndt at flytte op fra stranden og bo udover landet. Med det nye liv fulgte, at folk blev mere bofaste end før. De bodde, som vi kan se af udgravninger fra Bohuslen i runde hytter, om- givet af en stenring og med en grue i midten. l-lytterne var bygget af kvister og tættet med vaadt ler. l-lændte det, at det tog varme i en hytte, faldt væggene ned, og stykker Smy1(t(c af mV. af leret brændte. Paa dette vis er det gaat B“’““’ Hm R“’m’“’““ til, at man i Danmark har fundet rester af stenaldershytter. Rundt gruen levede menneskene sit liv; der varmede de sig og lagede sin mad. Til at faa ild brugte de stykker af flint og svovlkis og knusk af tøndersoppen. Maden kogte de i lerkar. lsær i Dan- mark stod pottemagerkunsten høit, og der er fundet lerkar af alle former og størrelser. Ellers var vel baade fade, kar og skeer mest af træ; men deraf er naturligvis næsten intet bevaret. Klæderne var af skind og huder; først mod slutten af stenalderen er man vel saa smaat be- gyndt at spinde og væve sauens uld. Først blev skindene renset, saa blev haarene skrabet af dem. Derefter borede man hul til traaden med spidse benprener og sydde skindene sammen med traad af sener, ligesom lapper og eskimoer“endnu bruger. Klæderne blev holdt sammen med bennaaler og 8mYRI(C ɔf 8kifer- med knapper. Til pryd og for at vinde lykke paa jagten smykkede folk sig med tænder af vilde dyr. Som halssmykker brugte de ogsaa benperler, stene af vakker farve og allerhelst naturligvis det kostelige rav, som mod slutten af stenalderen en sjelden gang fandt vei til det nordlige og vestenfjeldske Norge. Ogsaa forskjellige slags amuletter eller hængeprydelser af sten brugtes. Om kvindernes liv ved vi naturligvis lidet. De levede vist, som det er skik hos de fleste vilde folk den dag idag, hjemme paa bopladsen, holdt varmen vedlige paa gruen, kogte maden, malte 2 - Norges Historie l. l. Syd-Skjør, Bjørnør, S.Thjem.