Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-1.djvu/244

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

LAND 0G FOLI( 229 inde ved Bundefiorden. Paa Nesodden og i Oppegaard findes der ingen vin-navne; selv navne, som ender paa staðir, er der ikke mange af. I Frogn er der 2 vin- og 4 heim-navne, men derimod ll navne paa -staðir og 23 paa ruð (af tilsammen ll8 matrikelnummer). Paa vestsiden af fîorden, i Bærum og Asker, er bygden ældre end paa østsiden. Men ogsaa der har bebyggelsen i den ældre jern- alder været mere spredt end i Aker. I Bærum er der af ll7 matrikelnummer l3 vin-navne og 5 heim-navne; - af disse sidste er der i Aker bare ett, Fossum i Vestre Aker. Ligesom i Aker maa dog den bedste bygd i Bærum have været optaget alt i den ældre jernalder. Thi der er bare et par navne paa staðir, derimod er der et par og tyve rud-navne. Asker eier en del ældgamle gaarde. Der er l0 vin-navne og 3 heim-navne Ogsaa andre gaardnavne som Jossong og Haneval maa være meget gamle. - I-lovedbygden laa mellem Asker kirke og Skaugum. -- Derimod maa der i vikingetiden til forskjel fra Bærum og Aker have været taget meget nyt land i Asker. Der er nemlig af 95 matrikelnummer l7 gaarde, hvis navn ender paa staðir. Mellem dem er en af de ældste storgaarde i herredet, nemlig Blak- stad. De fleste af disse senere ryddede gaarde ligger længere ned- over mod fiorden. Af rud-navne findes der derimod ikke mere end l2 i Asker. Paa samme maade kan vi rundt om i Norge følge, hvordan menneskene lidt efter lidt har bygget landet. C1aar vi fra Akershus amt til Hedemarkens amt, saa ser vi med engang, at denne del af landet i det store og hele er blevet senere bebygget. Imod henved l80 vin-navne i Akershus er der knapt 80 i Hedemarkens amt. Deraf er de fleste i de egentlige Mjøsbygder. I hele Østerdalen findes der bare ett vin-navn, nemlig Hovin i Elverum. Af heim-navne er der mere end dobbelt saa mange i Akershus amt som i Hedemarkens amt; af disse findes der heller ikke nogen nord for I-3lverum, som i gamle dage hed Alfareimr.. I almindelighed tænker vi os, at der næsten ikke bodde mennesker i Østerdalen før langt ud i middel- alderen. Dette kan dog ikke være ganske rigtigt. I Ytre Rendalen er der ialfald en 4--5 gaarde, som synes at være fra vikingetiden eller den ældste kristne tid. I Øvre Rendalen er fire gaardnavne, som ender paa staðir, og fem, som ender paa setr. Et navn som Møm er muligens endda ældre. Som før nævnt er der paa gaarden Fonnaas i Rendalen fundet en spænde fra mellemjernalderen med en indskrift i den ældre rækkes runer. Dette tyder ogsaa paa, at