kjortelen er en Hrkantet
-
JHRNAtoERBN 127 pleiede de, ialfald i vikingetiden. Tandpulver havde de naturligvis ikke; de brugte kvae. I et gammelt vers heder det som svar paa et spørsmaal om hvad er bedst for en mand: „l(oldt vand for øinene, kvae for tænderne, 1erred for lig.“ Om kvindernes dragt ved vi ikke stort andet, end hvad vi kan slutte af en liden figur af forgyldt bronce, som l er fundet i Sverige Den å viser os en kvinde med sidt ‘W- g folderigt skjørt, som fortil er . prydet med border, over Benkam 1 broncefutteral. Vemmcɔt1d- I-Y11Bð1Iɔ I-i kappe. De gifte kvinder bar opsat, de ugifte bar udslaat haar. Benkammer hører til de almindeligste fund fra den ældre jernalder. Ogsaa haarpiler brugtes. Helt oppe i Vesteraalen er fundet et fuldstændigt sæt til en kvindes haaropsætning. l beltet bar kvinden nøkler, som tegn paa sin værdighed som husmor. Naaler, naalehus og vævskeer findes ogsaa ofte i kvindegraver. Om kvindens stilling ved vi ellers lidet. Kan vi tro at hun som hos erulerne maatte følge sin mand i døden. og at de graver, hvor mand og kvinde hviler ved hinandens side, vidner der- om? Meget tyder dog paa, at kvindens stilling lidt efter lidt er blevet bedre. Paa den bekjendte runesten fra Tune er der tale om tre døtre. som arvede sin far. Paa andre runestene læser vi om en far, som mindes sin datter, og en bror, som mindes sin søster. Det som især kjendetegner denne tid, er dens smykker og prydkunst. Smykkerne var oftest af sølv eller af forsølvet bronce; hyppig var de ogsaa - forgyldte. Paa de store pragtstykker Broncespænde. Birlteland, Nedenes. fremhæves ofte mønstret ved sort ind- . . VæVSke. Veien lægnmg, saakaldt „n1ello“. I mange cxc11,1(:1;1.-1111
