Side:Norges geologiske Undersøgelse 11.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
5
LAGFØLGEN PÅ HARDANGERVIDDA.


Hele veien i bunden af Sysendalen til Maursæt, der hvor overhovedet fast fjeld sees (langs dalsiden; i bunden meget myrlændt) overalt granit.

26de-29de juli; ophold Maursæt. Maursæt bar. korr. 678 mm.

Paa opstigning fra Maursæt til Grønnenuten granit; nær grænsen mod den overliggende skiferformation paa et større barfjeld skuringsmærker, retning O—V; bar. 664½ mm. Grænsen mellem skifer og granit fandtes i Grønnenuten; korrigeret bar. 653½ mm. = 3770ʹ eller 1 183 m. o. h.

Høiden fulgtes fra toppen af Grønnenuten indover mod ONO og NO. Overalt her fyllit, grøngrå; fald i det hele c. 20 ° O til ONO eller dreiet indtil OSO. En umiddelbar grænse mellem skiferformationen og dens underlag var blottet i en liden, ikke på amtskartet afsat bæk ved høide korr. 654½ mm. (3694ʹ = 1159 m.). Ved denne grænse iagttoges umiddelbart på graniten c. ½ m. mægtig en slags sparagmitlignende bergart og som et tyndt indleiet skikt(?) i denne en skifer forskjellig fra de overliggende fylliter.

Herfra videre til en lav høide uden navn VSV for Håkåhelleren og Leirhalsen.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

Fig. 2. Profil Grønnenuten-Leirhalsen.

I den i profilet med NB mærkede høide såes underst på graniten en alunskiferlignende fyllit, forvitret med gule og rustrøde farver; der søgtes forgjæves efter fossiler. Derover grøngrå fyllit med kvartsårer. Kruset af kvartslinier og kvartsårer opfyldt fyllit fulgtes indover til Leirhalsen, der består deraf.