af store blokke; endnu i toppen af denne ur ved korr. bar. 6213⁄4 mm. = 4750ʹ eller c. 1490 m. o. h. fandtes de samme grønliggrå fylliter.
Ovenover uren hæver sig Hårteigens top fuldkommen steil c. 730ʹ eller c. 230 m.; toppen kan bedst nåes gjennem et brat trangt skar på SO-siden. Under opstigningen bliver faldet lidt steilere, c. 25° SSV. Man passerer planskifrige krystallinske skifere af forskjellig slags, tildels hornblenderige bergarter.
Selve toppen er ganske ujevnt opsprukken i overfladen, gjennemsat af flere gjel, parallel strøgretningen, så at den er opdelt i tre rygge med to mellemliggende søk; i hvert af disse et ørlidet kjern. Faldet af bergarten i toppen endnu steilere, nær ved Varden 55° SSV; bergarten vexler; der findes hornblendeskifere, hornblendegneise, lys røde feldspatrige gneise, fattige på mørke mineraler, glimmerskifer o. s. v. Ingen bergarter, der kunde ansees som eruptive iagttoges, kun sedimentære hastig vexlende krystallinske skifere. Altså i Hårteigens top som i toppen af Skarsfjeld o. s. v. i Sørfjordens dalføre metamorfiske skifere!
Det fortjener at bemærkes, at Hårteigens top er fuld af løse blokke af forskjellige slags bergarter (endog glinsende skifere lig dem i foden!); blokkene er skarpkantede, regelløst blandede om hverandre.
Toppens høide fandt jeg til 6123⁄4 mm. svarende til 5490ʹ eller 1720 m. o. h.
Hårteigens top ser ud som en cylinderhat; man har derfra en uforlignelig udsigt over den største del af Vidda. Overfaldtes på selve toppen af voldsomt sneveir, (den 3die august!) som i en fart forandrede en stor del af landskabet til et vinterlandskab!
4de august. Fra Hallaskarsæteren (Nysæteren) til Hansebustælen ved Kvænna.
Bar. korr. om morgenen ved Nysæteren 653.5 mm. = 3618ʹ eller 1135 m. Graniten ved Hallaskarsæteren omtrent lig den ved Bærastølen.
