Grænsen mod skiferformationen i foden af Hårteigshøiderne (i Solnuten o. s. v.) 642 mm., længer mod V korr. b. 640 mm. = 4028ʹ eller c. 1264 m. o. h.
Følgen i Hårteigen og høiderne ved foden af samme er denne:
Først i foden af Solberget (nord for Hårteigen, ikke det samme som Solnuten) i skaret, som fører op til Hårteigen en skråning af 20—25 ° VSV faldende lag af vexlende, noget fyllitiske alunskifere og mere ægte gult og rustfarvet forvitrede alunskifere, tilsammen i en mægtighed af 120 til 150 fod. Skiferne lavest i foden er mere småsmulrende, høit oppe findes en mere storpladet skifer. Øverste grænse af denne ved korr. b. 637½ mm. = 4110ʹ eller 1290 m. o. h.
Derover navnlig på SO—siden af skaret, i tydelig profil i en brat væg, tykbænket blåkvarts, o. 120ʹ mægtig med fladt fald; øverste grænse korr. bar 633½ mm. = 4264ʹ eller 1338 m. o. h.
Derover en uren, hvid eller hvidlig gul marmor, fuld af skjæl af et lyst grønligt glimmermineral (talk ?) i en mægtighed af henimod 30ʹ, f. 10° SSV.
Umiddelbart ovenpå kalkstenen kommer med noget svævende fald gjennemsnitlig 20 a 25 ° SV, S eller SSO glinsende grønne skifere, fylliter, her og der navnlig i den lavere del med enkelte tynde lag af uren marmor af samme art som nedenfor. De glinsende skifere er høiere oppe rige på parallel skifrigheden anordnede kvartslinser, ofte knolleformig udvidede og rigeligere i nogle lag, end i andre, gjerne med 1 å 2ʹ mellemrum. Et ypperligt naturligt snit blotter lagfølgen helt til selve Hårteigen, i retning NO—SV.
Foden af selve Hårteigens top korr. bar. 617 mm. = 4606ʹ eller 1445 m. o. h. Rundt foden en høi sammenhængende ur
